whatever I never get to say

kan garanteret findes her:
http://reemhk.blogspot.com/

2008/09/30

SPAM

ej, ikke rigtigt, men en midlertidig adresse er det da blevet til, mit navn som adressent, og saa c/o det foelgende:

Quo Vadis
58, Chengam Road
Ramana Nagor 1st street
Tiruvannamalai 606.603
Tamil Nadu
South India.


Der sker faktisk noget nu - planlaegning af baade vores egne ture, og en faelles med (det ene) DialogForum *happylicious*

Hvis det var simpelt


Yai ^^

Det kan man da ogsaa vaelge at goere det - at staa op omkring 6 for at lege med energier er maaske ikke ligefrem vejen; eller er det? Jeg er ikke sikker overhovedet, men det virker simpelthen for snaevert og egocentrisk (for ikke at sige inaktivt) at bruge halvanden time paa healing. Hvis det lyder flippet, saa skal man proeve det ; hvilket er grunden til jeg ogsaa tager de naeste 2 dele...muligheden for at se disse 'langhaarede' ideer paa naermere hold byder sig naeppe igen, og hvem ved? Maaske der rent faktisk viser sig noget jeg kan tage med mig, og give videre?

Healing, Helbredelse - jamen er det da ikke noget overnaturligt pladder vi, som oplyste mennesker, bare kan fraskrive os, med videnskaben i haanden som vidne?
Eller skal man stille sig op med sine religioese dogmer, og kalde det for noget svaermerisk pjat, at tiltro andet end Gud magten til at stille noget op pro me, eftersom Gud allerede ved hvad jeg behoever "foer ordet bliver til paa min tunge"?

Til det foerste, saa er videnskabens rolle at beskrive verden, og efter at have hoert om spejlneuroner, saa er verden (og mennesket) igenigen for underligt til at fatte.
Er der mere mellem Himmel(ene) og jord? Hvor skulle jeg kunne svare paa det, jeg ved blot, at hvis Gud er at opfatte som 'The Power to BE in everything that is' og er baade Grund og Afgrund for alverden, saa er der baade mere og mindre end vi fatter.

Ok, det her er noget aevl, men summa er at det ligger frygteligt taet op af det alle siger hernede "it's all the same"
Indernes talemaade er dog en bedre loesning: "Same Same - but Different!"

Forvirrende? Ganske. Hvad jeg egentlig ville hen til med helbredelse var noget med hverdagens 'smaa' mirakler, altsaa den vedvarende opretholdelse af Skabningen, og at det ikke kan nytte noget at vide, at Gud ved hvad man har behov for, uden at spoerge om det (som et barn, i tiltro om opfyldelse af oensket? Det er i hvert tilfaelde hvad Aslan forventer af Lucy...)... om man saa spoerger ved 'at vaere kanal for energierne', ved boen i kirke eller boen forstaaet som aktiv boen (fx at udfoere sit job som laege)

..............

Tjah, det hele bliver noget underligt hejs, som ingen alligevel kan blive enige om

The answer to Life, The Universe and Everything that IS - is 42"

Netop derfor er det herligt at have medbragt noget fjollet lydspil ^^ Tak stjernetosse

2008/09/28

Paa falderebet

Kurset tog blot 3 dage - 2 dages initiation og en dags knowhow; iblandet var vores laerers erfaringer, historier og (isaer) hans varme udstraaling.

Den simple opgave loed derefter: de naeste 21 dage skal I hver isaer gennemgaa de angivne punkter, og derefter kan I saa beslutte om I vil forsaette med andet niveau (de, der spiller wow og andre onlinespil kender den trummerum)

men hvordan pokker forholder man sig til trancelignende/luciddroem-erfaring? og kan jeg bruge det senere, altsaa inkorporere det i min hverdag?

I wonder..........for der er noget fedt ved at lege med paa ideen om energier; det foeles rigtigt

ReiKi

En anden form for meditation (Kristen - i den Roede Hytte) starter nu

fik lavet starten paa et lille thingy
'Gud er i Skidtet' (hvad akademikeren ikke maa, det maa kunstneren vel udtrykke ^^)

how can I

complain about the Hindus worshipping a guru, when Christians sneak close to me, brush my hand and scurry away with a prayer on their lips?

Aah, jeg har noget svaert ved at forholde mig til netop den side af at vaere her (hvor er min apostrof henne??), for nok har Missionen bragt godt med sig (uddannelseuddannelseuddannelse - men her er endnu ingen kvindelige praester ser det ud til.... til min store lettelse havde de ikke noget imod at tale i forsamlingen, hverken i gaar til Kirkemoedet, eller i dag i landsbykirken), men der er altsaa ogsaa en gevaldig masse skidt, der er blevet fejet til side; maaske endda glemt i visse kredse? De nytter ikke noget at dvaele ved fortiden, men alligevel.
Hmm, endnu et tegn paa at jeg ikke er herfra - jeg lever ikke i nuet, og jeg gaar ud fra at skidtet boer fejes under gulvtaeppet (eller maaske endda smides i skraldespanden)

Tsktsk, ingen billeder i dag, til gengaeld kan jeg saa forsoege mig at vaere kunstnerisk kreativ med diverse naturfarver spaender det nogenlunde af som min Lerhaand i gaar, toer jeg nok stille mig til skue ^^

Mere om skikke og traditioner:
optoget foeres gerne af nogle trommeslagere, der - selvfoelgelig(?) - tilhoerer den laveste kaste... koen er jo hellig, selvom man gerne maa saette den til at slaebe kaerrer etc (og man kan ogsaa indimellem miste taalmodigheden, naar den lokale ko (igen) har spist ens afgroeder - eller lagt en kasse, deer hvor man skal feje...grrrrr) , og koen er det, hvis skind, der spaendes over trommen. At lavkastemanden derfor har en funktion i samfundet er der ikke tvivl om, men hvem har dog lyst til at udfylde den? Naah, det beslutter man jo ikke selv, i hvert tilfaelde er man ikke blevet inkarneret som en liderlig hund eller en beskidt gris, men som menneske, med mulighed for at slippe bort.
Foer og/eller under Ceremonien er der en rituel renselse ved Agni, Ilden. Det er da paa sin vis logisk, og indimellem kan jeg da savne en aerboedighed under vores egne ceremonier; eller bare hygiejne blandt folk helt generelt (dvs i Danmark - jeg fatter ikke man kan gaa i operaen, ifoert jakkesaet etc, og saa gaa forbi haandavsken, uden at benytte sig af den, for i stedet at svine alt til, baade haandtaget, og de, man nu skal ud og ryste haand med...... hmm, et sidespor; min pointe er saamaend bare, at her veed folk udemaerket at man bliver syg, hvis der er for mange fremmede bakterier i det, der kommer i munden, hvorfor lillesoesterDevi ganske bestemt sendte Jens og undertegnede til vasken baade foer og efter maaltidet)
Naar ceremonien i hindu-oejemed er ovre, faar man en plet og/eller streger i panden med det hellige aske (evt blandet sammen med farvet, helligt cowshit; God I hope they're never forcing anyone to eat that mixture!)

Den kristne udgave mindede temmelig meget om det ovenstaende, for vi fik pletter baade til kirkemoedet, til MilkPartey (housewarming hos Anna&Nicolaj), og i kirken i dag - saert. Der var intet ild, men bakken med det, vi fik i panden i dag, blev viftet foran os 'as if' (og glem aldrig kamferet, det er ogsaa saerdeles helliggoerende. Eller. Det ved jeg ikke, gennemtraengende er duften i hvert tilfaelde). Optoget var det vi blev moedt af, da vi steg ud af vognen - ganske flot, og hvor var det skoent at vaere under aaben himmel, ellers havde det sq nok ogsaa larmet =P

Last comment: hvor er det rart at se praester i hvidt, uden pibekrave og med en attitude, der faar menigheden i samtale.

2008/09/27

Nyhedsbrev 1

(Jeg nyder helt klart at gå i detaljerne på et fotografi, men at se et billede i dets helhed er nu også fascinerende)


Tirru… Thiru… Tiruvannamalia…..?
Stavemåden er op til den enkelte; nærmest gammelt dansk. Ellers e det eneste danske hernede fra den Danske Mission (som roses af hindu og kristen). Stort set alt andet er anderledes – mildest talt:
Trafikken er en historie for sig, for nok bør man følge anvisningen om venstrekørsel, men er det nemmere at køre lidt i højre gør man bare det – selvfølgelig med hornet i bund og farten i top; ligesom alle de andre på vejen, være det sig grise, køer, hunde eller mennesker i diverse transportmidler. Størst kommer først lader til at være hver mands eje, men om det er størst Bil eller størst Horn er lidt hip som hap.
Underholdende er det når man lærer at aflægge sig nervøsiteten

Prøvelser er her nok af,
og det er mere tankevækkende end jeg havde forestillet mig; ikke at jeg længere ved hvad der rodede af tanker hjemmefra, men rodet er i hvert tilfælde oplevelserne, for nok har vi ikke været her mere end 2ugers tid, men hvor sker her meget!
Hvordan forholder man sig til, at folk ønsker ens penge? Der er Tiggere, Lemlæstede og stigmatiserede Spedalske, hellige mænd i massevis, skæve eksistenser af forskellige kalibre og mange flere, der alle har det til fælles at sige ’BA’ med udstrakte hænder, en forpint mine og evt. en gestikuleren om sult det påvirker mig; ikke blot tankemæssigt, men følelserne sættes i røre. Kan jeg hjælpe? Skal jeg hjælpe? Hvis jeg giver penge til den ene, hvad så med den anden?
Og…og………suk
Den gennemgående tanke vedbliver at være: Uddannelse må være løsningen.
Det hjælper ikke mig i situationen, fjerner ikke den smerte de fremkalder ved (bramfrit) at vise problemerne frem og det hjælper ikke den enkelte stakkel
…men hvordan ændrer man et helt folks mentalitet? Jeg undrede mig over hvad 130.000+ indbyggere fik tiden til at gå med, men det har selvfølgelig været ud fra min vestlige tilgang til effektivitet, der overhovedet ikke holder her
for tingene kører i et abstrakt gear som jeg ikke fatter

Et par ord mere om penge: Er det bedre at sælgerinden af Tender Coconuts byder os hjem til landsbyen, så vi kan tage billeder af familien, se det faldefærdige hus, blive præsenteret for hendes 5 børn, hvoraf flere er sendt på privatskole for en bedre skolegang – og få stukket et stykke papir i hånden med lidelseshistorien om at de har behov for hjælp? tænketænketænke

Gud-er
Indimellem mistænker jeg Mammon for at være den største gud hernede, men er den ikke det overalt? Derudover er her Shiva Shakti, Køer, Guruer, Energier, Den 3Enige Gud, Allah……
På den ene side er her så intenst af gudsfrygtighed, folk kaster sig så lange de er i prostation for statuer, guruers relikvier, der ofres enorme summer til endnu levende guruer, så de kan bygge templer ’af’ guld, og tidsforbruget for at 500000+ kan komme og vandre om Arunachala (Bjerget, der er et tegn på og af Shiva) er heller ikke småtterier.
På den anden side virkede det grotesk at den månedlige pilgrimsvandring omkring Bjerget viste sig at være mindst lige så meget Gøgl som ærbødighed – der var simpelthen så ufatteligt meget bras og ragelse, robotter, der fortæller horoskoper (desværre på Tamil, ellers ville I netop nu vide hvad min fremtid ville bringe), glitter, new-and-upcoming-guru’s, helsehejs og jeg skal komme efter dig.
I mindre mængder kan man opleve det samme omkring hverdagens helligdomme:
For eksempel er pladsen ved Templet dels markedsplads for kamfer og andet, der kan ofres til guderne, og dels for rent verdslige sager: potter, gryder, knive lavet af jernrør og så videre.

Regnen
bragte minder om Danmark med sig – vi havde den første skylle i nat, som vi dansede i. Hermed vil jeg slutte, med håb om alles velbefindende; med Hjemve & Nysgerrighed Adrian

man skulle da være et skarn

Ikke at benytte sig af et dansk tastatur, når det nu er i nærheden alligevel ^^


(hos en guru - der mest af alt virkede som en gammel træt bedstefar, der var lidt småtosset; måske fordi vi skulle spise det resterende holy ash - der selvfølgelig var parfumeret...yuck)


skønt! Jeg er bestemt vanedyr nok til at savne min egen compy; det er lidt som at børste tænder med venstre hånd - besværligt, men ladsiggørligt.

Efterhånden er det blevet mere og mere tydeligt for mig hvad der gør at man snakker sit eget sprog/føler behov for det; om Xenophobes Guide to the Danes (læs den! fantastisk lille stykke arbejde, der garanteret er mere sigende end Lonely Planets.......hmm, mon de overhovedet bekymrer sig nok om DK til at skrive om 'os'?) har fat i noget med en selvforherligende 'vi er bedre end de andre'indstilling aner jeg ikke, men at kunne brokke og hygge i fællesskab yai.



Egentlig ikke meget at sige, det kunne være at I derhjemme fik et håndskrevet brev til deciphrering før eller siden - det koster ca 5 kroner at sende med luftpost til DK; vid dog at jeg regner med både fødselsdags- og julegaver (........naaah, alt det chokolade ville bare strande hos politiets hunde, eller smelte ud over alle de andre breve og pakker - til glæde for nogle og enorm fortrydelse for andre)



(Jens omkring toppen af Jaintemplet - oldgammelt. Selv deroppe kunne vi høre landsbyens musik blive spillet for fuld hammer; jeg mistænker lidt Inderne for at være ræd for stilhed....?)

(måske et ganske sigende billede, for jeg er ved at føle en let rumlen i maven... kaffen indeholder mere sukker end jeg har lyst til at vide, men mæt bliver man ikke ligefrem af den... det her billede er fra det bryllup vi blev inviteret på en af de første dag; og vi blev [selvfølgelig!?] placeret som æresgæster midt på scenen til gave-ceremonien, og tildelt lyserødt hejs, som man kan se om Ole's skuldre. Maiken og jeg prøver ihærdigt ikke at lægge mærke til kameraet - det var enormt underligt at forventningen lød: spis med ___og gerne lidt tjept, de næste gæster venter på deres portion, fra 'din' plads, men af et andet palmeblad)

http://picasaweb.google.com/ahovekreutzfeldt
dér håber jeg på at få smidt nogle flere billeder op - indtil modersiden fra danmission begynder at virke............

Er I klar over hvor svært det er at være indstillet på 6-8timers søvn, og 16-18 timers effektbaseret dagligdag, gerne med et B-menneskes døgnvaner, når man er ude af stand til at få sovet igennem om natten, for dér er det mest behageligt at være til, mens man næsten er tvunget til at sove 2-3timers tid midt på dagen, for dér får man brandvabler under fødderne?

heh, brok er der nok af ^^

spread the word,
a

testround - 1 2 3

Naar bloggen ikke vil virke for Adrian, maa han da bare lave en anden selv.

Hermed gjort, og saa er der det evindelige problem med billederne - typisk siger jeg bare! uploadhastigheden er stort set lig sneglefart, men da er det heldigt at arbejdsbyrden kun lyder paa 1-2 dage om ugen, saa den resterende tid kan jeg meget passende bruge foran computeren...................eller hvordan var det nu liiige det var?

Efterhaanden er jeg blevet helt glad for Sri Ramana-ashrammet; ikke paa grund af hans Self-inquiry-besaettelse, men der sker meget derovre; for eksempel kommer Brahmin/praeste-laerlingene hver morgen og chanter. Forskellen mellem deres spaede roester, og de mere haerdede Vedic-scholars er slaende, men ligheden er at de alle nyder deres tjans, der til tider minder mere om leg end vekselsang - selvom der ikke noedvendigvis behoever at vaere forskel derimellem.

Hvor er det latterligt med min evne til at finde skarpe genstande - dvs naar jeg foerst opdager dem, EFTER at have jokket hul i foden.....og saa i alt det snask (? jamen hvad skal jeg ellers kalde det? for det ligger ikke kun og flyder i kloakrenderne - der foroevrigt har en kedelig tendens til at stoppe til/flyde over)... lige til at faa en ordentlig omgang jordbakterier (mm) direkte i koedet.

Tsktsk

jeg vil ikke belemre med mere for nu - om jeg saa hopper hjem i bad, eller gaar ned og leger med ler er ikke sikkert

*wave*