whatever I never get to say

kan garanteret findes her:
http://reemhk.blogspot.com/

2008/10/28

"Without You, I'm Nothing"

Det var mere end passende, at netop denne sangtitel meldte sig under Vipassana - dels fordi sætningens sandhedsværdi (igen) meldte sig for mig, men på dybdeborende niveau, og dels, at sangens ophav er bandet Placebo; netop det, som de breve og dagbogsnoter jeg (ganske imod reglerne) benyttede mig af, udgjorde. Jeg var fuldt ud klar over at intet andet end menneskelig kontakt, ville være den rigtige medicin, men.........
Noble Silence - en 10dages stilnen af krop og sjæl, samt afsondring fra alverden - var metoden, og når vi nu havde søgt fred de sidste 14dage, dels ved overnatning på toppen af Arunachala og dels i det idealistiske&sociale experiment Auroville, hvorfor så ikke tage dette skridt?
[Meditation. Indøvelse i at skue ind og ud med klarhed, for at opøve en ret ydre færd?]

Nysgerrighed - hvilken mægtig drivkraft! Curiousity killed the Cat, men uden videbegaer, så var jeg ikke i Indien eller på dette sted i mit liv. Uden lysten på og til livet, så ville jeg ikke være i stand til at elske og blive elsket igen, så overskriften kunne lige vel have lydt "...uden kaerlighed, er jeg intet".

Amir fra Auroville, en af mange, der havde anbefalet os Vipassana, havde lovet at meditere med os dagligt. Min onkel fra Norge mindede mig om Stilhedens tveæggede natur, og ville bede for Guds velsignelse. Familie og venner både her og hisset var med i tankerne, men gensynet med Stilheden rystede min grund...
10timer om dagen med lukket sind, lukkede øjne og ørepropper, kun med Guru Goenka's udlægning af Buddha'ens lære og min egen frustration (Først over andre deltageres udprægede mangel på kropslig stilhed=bøvsen&prutten. Næst over egen mangel på styrke - fx. til at ignorere dem).
Efter ganske kort tid begyndte der at ske noget...
Min indre vej gik fra ensomhed til forladthed, og JA da er Livet lidelse!
[Meditation. Livsfjendsk, egocentrisk(selv)destruktivt og psykosefremkaldende?]

Til gengæld! Da Noble Silence blev hævet, var det med en intens dirren, at øjne kunne mødes og ord søge at udtrykke savnet og lettelsen over den genetablerede kontakt; ordene var mindre gyldige end det nærvær de udtrykte, men de jog den kvalme, jeg havde følt ved tilværelsen (Sartre?) væk, og erstattede den med lettelse over at kunne mærke igen og se hvor øjne kan tindre, at man kan sige så meget uden ord; at vide med sikkerhed, at det eneste sted jeg virkelig kan leve, tro og opøve mig til at blive et bedre...det er i dette liv.

Vipassana har været en stor oplevelse, for stor og frygtelig er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. En inside-experience af et buddhistisk læresystem (fejltynget som alt andet systemarbejde), og et gensyn med et introvert univers som nogle kan have behov for at erkende; en smagsprøve paa hvor bittert&sødt livet kan føles.
Men! Buddhist bliver jeg ikke; Kristendommen kan indeholde samme livsfjendske og forsagende holdning, men min tro er blevet bekræftet i at være på en levende, nærværende og kærlig Gud.

"You" kan være enhver, jeg indgår en relation med; her i udpræget grad Maiken, for bruger man 2måneder med og på hinanden, så bliver man da ikke andet end tam
(...Jeg leder efter venner. Hvad betyder at ”gøre tam”? Noget man i høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd, fortalte ræven. Knytte bånd? - Ja vist, svarede ræven. Endnu betyder du ikke noget for mig. Du er en lille dreng, mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv, mage til hundrede tusinde andre ræve. men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig. - Nu begynder jeg at forstå, sagde den lille prins. Der er en blomst…den har vist gjort mig tam").

Det koster livet at leve, og selvom det smerteligt og uundgåeligt vil ende med, at alle relationer brydes, så er det nu dem (for eksempel dig kære læser), der giver mig meningen.
Og for det skal min Tak lyde.

2 comments:

Anonymous said...

Wuschhh...!

Jeg bliver jo helt bange for dig og al din indsigt... eller måske "bare" skræmt ved tanken om 10 timers stilhed 10 dage i træk. Men ih! hvor jeg beundrer dig for at have genemført det - og misunder dig en smule, men så må jeg jo bare tage mig sammen og komme afsted hvis det er det jeg vil.

Total ynglingscitat fra Den Lille Prins! ^^ En helt fantastisk lille bog, som på samme tid viser hvor lidt vigtige vores vigtige sager er, og hvor vigtige vores oversete sager er. Uundgåeligt bliver vi gjort tamme af folk og fæ omkring os, og uundgåeligt tæmmer vi selv. Med eller mod vores vilje. Det ligger måske i livets natur?

Hvorfor bestræbe sig på at være et godt menneske? For sin egen skyld? For Gud, og hvad så hvis man ikke tror på gud? For sine medmennesker? For sit eftermæle?

Hvad er drivkraften for at gøre det gode? Hvorfor ønske at befri sig fra lænkerne og vende sig mod hulens åbning, gå forbi bålet, ud af hulen og op i lyset, når man ligger så behageligt? Af kærlighed måske, men til hvem?

Hovsa, der blev jeg vist helt filosofisk...
Tak for inspirationen! =)

Anonymous said...

nu haaber jeg det sidder fast, alt det du her har skrevet, for jeg svarer dig i brevet i stedet - med min ancientHandwriting som du kan grine lidt mere af ;)
men filosofisk? det er der intet galt med, medmindre det bliver FOR aevlende (som mit tenderer henimod fra tid til anden....)