Hvorfor pokker........

........tager de sig ikke sammen?
De kunne have det så godt.....
De kunne have så meget mere.....
Tilværelsen kunne være SÅ meget lettere....


hvis blot de var som mig og mine


........stræber vi efter udvikling og fremdrift?
skal man virkelig evigt og altid hige efter et mere, slide sig selv op, for at gøre forsøget på at bevæge sig på en (immaginær) bedriftsstige? Det kunne faktisk være at det mere simple, var netop dér, hvor vi ville befinde os bedst.

Jeg har mægtig meget at ville mene om både dette og hint, men efterhånden roder alle tankerne sig sammen med de væld af indtryk, der snart har mættet mit stakkels hovede. Jo, reagere kan jeg endnu (en autodriver skal da ikke først dytte af mig, dernæst prøve at køre mig ned, og SÅ høre om jeg vil køre med - grrrrrrrr), men dømme er mig mere og mere imod, for ikke at tale om at holde det ene steds oplevelser fra det andet

Chennai
Delhi
McLeod Ganj
Haridwar
Rishikesh

hvorfor pokker er der ikke flere timer på døgnet, og
har jeg ikke energi nok til at tonse deruda'...........?

^^ fordi jeg blot er et menneske - som alle Jer andre. Og grænser har jeg nu også behov for; desværre også når det gælder hvem, der kan få opmærksomhed, og det er mere end skræmmende at mærke hvor lidt et menneske jeg egentlig iagtager, når jeg (nok en gang) ignorerer en tigger med hareskår, uden tænder og med åbne sår på hænder og fødder.

ak ja, "Det er synd for menneskene" som en vis gudedatter gentager igen og igen, men er det mere synd for den enkelte, der bor i slummen, end den stræbsomme, der nok har alt, men ikke magter at sætte tiden af til at indse det?

Verden er af lave - som altid; og på samme niveau må vi være. Og det på godt og ondt