hvorfor saa tyst?

Vi kan starte med lidt billeder - naar nettet nu ikke vil hvad jeg vil (det er forresten en ganske god historie - Fiskeren og Flynderen)
Et styks Sadhu - selvom de fleste af dem plejer at vaere klaedt i Orange. Nogle steder kan man ikke vaere hellig mand, hvis man ejer noget som helst, eller indtager noget, der strider mod de tantriske regler, hvoraf der er 5. sex, alkohol, mad (i overdrevne maengder), tobak, ... . garanteret mere. Andre steder SKAL man indtage eller forbruge een af de ellers forbudne frugter, saa i de egne finder man Sadhuer, der fx er monsterfulde paa kirkegaardene, indsmurt i aske.
Mr. Vankedesh og Maiken leger i vandet fra Daemningen
Det er saa den Fry-ball jeg har proevet at fjerne olie fra; hvilket sisyfos-arbejde, det er lige foer de drypper med det. Naaja, snacks skal vel ikke vaere sunde, og snacke? dEt kan Inderne, og de kan saamaend ogsaa hygge... maaske i overmaade grad hvis jeg skal vaere aerlig
Det kraever dels en tredjemand til at tage et foto af os, og dels at humoeret overhovedet er til billeder. Godt nok skinnede solen, men det var nu overkommeligt rent varmemaessigt (trods min roede snude fra dagen foer)


http://imgs.xkcd.com/comics/bored_with_the_internet.jpg

det er maaske lidt unfair at jeg bliver ved med at stjaele fra andre i form af citater og billeder, men har andre sagt det bedre, hvorfor saa ikke lade dem?

Quo Vadis er forresten vaagnet op til daad. Eller...? Det vil sige, cafeen er startet, og koerer nogenlunde - naar kokken altsaa ikke drikker sig plakat fuld. Kunderne kommer - indlysende nok - ikke, naar der den ene dag er aabent, den anden ej. Og det er kunderne (vesterlaendingene/touristerne), der er maalgruppen, men som Matthias paa kurset i Auroville saa slaaende sagde: Well, everyone who's around here will be on some sort of spiritual journey. Og historien er ofte den samme. noget med en krise og kedsomhed ved det gamle, tilsat en god maengde higen efter mere magisk taenkning.

Jeg ville egentlig maegtig gerne sidde og noerkle noget mere her paa blog'en, men det kommer der ikke meget dialog ud af; det goer der forresten heller ikke af (igen) at bruge en hel dag i et koekken, hvor der alligevel ikke kommer videre mange kunder. Jeg har altid nydt at lave mad (det er en sandhed med modifikationer, for naar jeg ikke kan finde hoved og hale i projektet, saa kan jeg godt gaa hen og blive noget hys), og som saadan er det derfor en fin tjans - at kokkerere for Quo Vadis mhp at fodre 20-40 gaester

arbejdarbejd (Veg.burger, hummus, daddelkage, tortilla...)
men!
er det saa ineffektivt et koekkenpersonale som det jeg har oplevet her, saa bliver jeg ikke blot hys, men ogsaa stresset, for naar jeg skal bruge gryden, og den de sidste 16 timer har staaet i opvasken, hvorfor pokker sidder damen saa blot og kigger ud i luften? Og naar hun bliver bedt om at lave mad, saa vasker hun op i stedet? Gawd........... mere om det i den naeste blog, der gaerer noget under pandeskallen, det bliver ganske fint at se det paa skrift, og evt faa feedback paa om jeg er helt galt afmarcheret.


(dagens overraskelse: en slange snoede sig forbi, liiige foer jeg satte foedderne paa nederste trin *hvisle*)

Maden er et kapitel for sig. Altsaa paa den gode maade ^^
Paa Vipassana var det noget af det eneste, der aendrede sig i den daglige trummerum, og den lille sandhed "Madkultur er en rejse i sig selv" gik op for mig.
Simpel mad, og saa alligevel mere kompleks og tidskraevende end det er behageligt at fatte - naar man er outsider altsaa.

Inderne er mere end overbeviste om, at vesterlaendinge hverken bryder sig om, eller kan taale spicy foods. Vores ven Vankedesh gik straks i gang med at fjerne chili fra min fryball (ja, jeg aner ikke hvad de hedder, men det er dejg, masser af krydderier og saa i frituren med dem), indtil jeg fik jaget ham vaek.
Ris kan anrettes paa et hav af muligheder, og paa saa velsmagende man`er, at jeg endnu ikke er blevet traet af de ellers noget kedelige stoerrelser. De findes i 5 eller flere forskellige afskygninger, kan grindes, og bruges til dosai (pandekager), idlies (tilsaettes linsemel og laves til bolde, der dampes), porridge m ingefaer, diverse gryder (fx curdrice - kog ris, tilsaet lidt maelk undervejs og mix med youghurt de sidste 5 minutter)

Frugterne er friske og smager vidunderligt
Non-veg (dvs koed) er noget man skal lede efter, og underligt nok, saa savner jeg ikke koed videre meget; maaske fordi maden er saa varieret alligevel, og kan indeholde alt hvad kroppen behoever (isaer hvis maden er hjemmelavet - restaurantmad har det med at mangle den omsorg man selv kan foeje til maden...og jeg, det lyder noget farfetched)


Ayur, liv. Veda, viden
Krydderier og Urter er en hel videnskab for sig. Ikke blot paa det rent basale niveau med at holde styr paa smag og dufte, selvom det er mere end omfattende! Nej, AyurVeda kalder de rent faktisk for videnskab

Samlet set er det et virvar af helhedstaenkning og overtro.
Paa den ene side er det mere end indlysende: det du omgiver dig med og det du indtager, det har indvirken paa dig. Birgitta af Bingen (?) er det vesterlandske eksempel paa urtekyndighed, og hvor jeg dog ser frem til at besoege klostre, museer (fx i Oslo) og haver igen. Ikke at jeg tror jeg kan kapere det hele, men der er (maaske) en smule mindre overtro involveret....?

Paa den anden side... well, der var den igen. Mig og min skepsis overfor alle de overleverede ting og sager. Kinesiologi. Stenenes vibrationer. Zoneterapi. Metalurgi. Kiromanti. Akupunktur. Oliemassage.
Der er garanteret en pokkers masse, der virker, men hvor maa der ogsaa vaere meget gejl indblandet.

Det kan jeg sige mere om naar kurset i BasicAyurvedicMassage er ovre; og garanteret endnu mere saa naar Advanced ogsaa er afsluttet, men det er omkring juletid.


(jeg blev traet af skaegget, saa nu ligner jeg mig selv igen - eller?)

Nu maa det vaere tid til at hente op paa et mere vestligt perspektiv; Aldous Huxley's Brave New World.