on a sidenote

mon ikke det Orwell'ske begreb doublethink* ganske effektivt dækker den mekanisme, der gør at man kan kalde sig for

vesterlandsk 'moderne' tænkende individ
samtidig med at man (jeg) påstår en tro på Skabelse og Opstandelse
?

*at holde 2 hinanden modstridende sætninger som sandhed

Hos den Krammende Kali

(tænk, hun sammenlignes med den gudinde, der har en iboende dødsdrift i sig; men har alle sunde og levende væsener ikke det?)

Noget siger mig, at jeg bliver mægtig glad for ikke at holde Nytår her alligevel;
Jo, Amma virker da til at være en ganske behagelig Guru, og det ville grangiveligt være oplysende med et indblik i hvordan et Ashram fejrer passagen, når man allerede har Guds Kærlighed i menneskelig form (citat slut) iblandt sig......

At hænge rundt, og vente på at bussen triller ind, så jeg kan komme afsted til KodaiKanal, eventuelt krydret med en restaurant og ørepropper (Nytåret larmer vel som alt andet hernede=?), næh, lyder ikke super spændende, men

det er den hellighed

Den hænger mig ud af halsen, men hvorfor? Er det en frygt for det gode og det rene? Eller er det en kvalme ved at se Kyskhedsbælter i Saree-størrelse være svøbt om alle og enhver?

Naturlighed og Ligefremhed kom hid!

Denne evindelige fokus på det gode og det sande

Jeg har allerede fået nok af den igen

.........og næste trin på rejsen bliver et ZenJesuitKloster, flot =P

Engang
ja, måske på et eller andet plan endnu? Engang, der beundrede jeg de, der fravalgte Verden, og viede livet til at foregå bag murene
Jeg er langt mere skeptisk, for at afskrive sig det ansvar, som jeg mener, der er i at have dette liv til fælles, altså noget med interdependens, det er for ringe; selvom jeg på den anden side ikke kan lade være med at prise, at nogle sætter sig ud over dem selv, vælger et mål, der er større end det liv, de selv ville kunne skabe sig - eller skabe sig i, som en anden køter

grublegrublegrublegrublegruble

En Gavernes Tid

smukt

יום הולדת‎

Hvor ofte er det liiige man får sunget sin fødselsdag lykke til, en måned forsinket og så på hebraisk?

-יום הולדת ל
אדריהן,
.השמחה לילדים

ברגלים תך, תך, תך
ובידים הך, הך, הך
לה לה לה לה
.אחת שתיים שלוש

(bloggen vil ikke lade transkribtionen følge med...)

Det skete i Auroville, men det sted byder så også på stribevis af overraskelser ^^

Hvad der ikke overrasker, er mine indtryk af [Convergence/Evergreen]s møder om og med andre dele af det store Community; de har de helt samme problemer, som alle andre samfund, nemlig, at nogle søger at male deres egen kage, og derved begynder flere og flere at skjule deres mål og aftaler; problemer, der på samme tid har den grimme (?) forudsætning, at 'ingen' ejer en pind, og flytter man fra Auroville, om det så kun er for en stund, så kan intet kræves tilbage. Samme princip gælder, i fald regeringen bliver grådig nok, og smider alle fremmedelementerne på porten, hvorefter de 20km2+ tilhører Indien... ah, det må være en særpræget situation at leve i, Damokles kan måske misundes mindre.

Eftersom mit visit var uventet, jamen så var der en anden og meget mere relevant grund til at familierne var samlet: Hanuka - Lysfest på Jødisk. Det vil sige mængder af mad, alt (bortset fra salaten) frembragt med lige så meget olie; til min store fortrydelse, selvom det smagte godt =S
Lidt ærgeligt at ungerne ikke er ældre (altså jo, perfekt alder at smide rundt med), ellers kunnne de have lært at spinne og spille med Dreidl'en http://www.youtube.com/watch?v=7s5GY2NY2wY ....og jeg med.

Random mutterings from abroad
Det bliver svært at holde Jul på dansk - det er jo ikke jul uden Risalamande, men både den og Kirsebærsovsen bliver improviseret på det groveste (Glögg'en tror jeg dog Farfar kunne blive stolt over, men tys med det i det nonalkoholiske kirkemiljø). Ikke at jeg er videre i julestemning, for hvor er NougatPanen, Chokohjulene med MultifarvedeMintkugler, det mangemeterhøje Grantræ, Slikstokkene, Julepakkekalenderen...............? Nåh, det bliver en alternativ Juleaften i morgen; måske slet ikke så ringe endda (tåbelige udtryk ><) Pondicherry - Puducherry
var blevet - syntes jeg før - opreklameret til noget, det underlige UnionTerrrrritoryHovedsæde slet ikke levede op til; og på det spirituelle plan gør det det endnu ikke. Nok er Aurobindo&Mother begravet, så alle kan gøre deres Samadhi visit, men man skal have langsigtede planer (og nok ganske dybe lommer, i fald man ikke finder [økonomisk] nåde hos Ashramitterne) for at tæve sig gennem deres samlede værker og/eller sammenstille dem med andre [fx Nietzsche eller Eckhart Tolle - hvilket allerede er gjort].
Dog. Nu, efter at have set (typiske udpluk af) det Nordlige Indien, det nære af Tamil Nadu, støvede landsbyer, våde fiskerbyer og MiniEurope (Bangalore), så var der noget nærmest...befriende ved at sidde på franske LeCafé med en rigtig croíssant og ligeså Espresso, efter aftenen forinden at have nydt vestligt tilberedte fisk&skaldyr med (uha!) hvidvin, frem for det, der åbenbart er den eneste indiske manér at kokkerere havkræ på, nemlig Fry, hvad end det er krabbe, hele eller udhuggede fisk (og som alt andet 'kød', så er det op til den, der spiser, at undgå knoglerne - og splinterne af samme. Det er let at være slagter her, i fald ens kaste tillader det.).


......noget kunne tyde på et savn af vesterland?

Her vil jeg på ingen måde savne
*den evige dunst af Urin og det, der er værre......for eksempel - igenigen - at blive ufrivillig Voyeur; være det sig By, Land eller Strand, så skal der nok sidde een eller anden, der føler trang til at besørge Naturen i fuld offentlighed (indimellem også inde i biografen; føj!).
*Støvet er mig ej heller en kær følgesvend - om fugtige og bidende vide i Danmark er bedre, er så et spørgsmål, men jeg kan næsten forstå, hvorfor nogle har fundet på at hælde 'smør' i øjnene på hinanden, for næst efter øreskader (det er en folkelidelse, ingen tvivl om det), så har øjnene det fælt.
*Der er en vis logik i det - når jeg nu har et anlæg, hvorfor så ikke bruge det til dets yderste niveau af ydelse? Brug-og-smid-væk er mange steder i verden ganske hverdag (ikke mindst her - "smid skraldet hvor det passer dig" er motto, for skraldespande? pfffft, til grin), så indimellem undrer jeg mig over, om det bæredygtige projekt overhovedet kan holde vand? Selv har jeg dog ikke tænkt mig at smide min hørelse væk uden videre, være det sig grundet gale motorførere af alle klasser, Kjeld&Hilda-like-akkompagneret Gudstjeneste/Bryllup, tåbeligt eksplosivt fyrværkeri eller random politiske taler. Ørepropper? - yessir! Så kan jeg måske nyde (vestlig) klassisk et par år endnu ~ fra de buldrende, nærmest kakafoniske klange, til suggestive og blidt hviskende noter.........

Til gengæld vil jeg savne
*madkunsten, for hvor kan meget frembringes af lidt (ligeså det danske køkken, men det kræver vel, at man har noget, der reelt set er årstidens frugt og grønt, og ikke bare fra spanske, bestrålede, pumpede drivhuse), og med så meget smag, der nok domineres af Stærk, men resten af spektret kommer så sandelig også i brug
*Farvestrålende Saree's. De er en fryd for øjet, og pryder både landskab og kvinder ~> de fleste render rundt med noget, der på godt gammelt dansk kunne kaldes for en hængebug, men det ses ikke (som teenage-mindede piger i alle aldre, af samme omfang som førnævnte, med mavetrøje og piercing i navlen. Det er lidt sørgeligt med den kropsforskrækkelse, jeg indimellem fornemmer her, men anstændighed er en dyd, man hæger nidkært om, og på sin vis hurra for det!). Til gengæld, så hænger mændenes maver, trods de ellers velposende skjorter; men det hjælper ikke at snørre bukserne fast oppe over navlen, når den er 20 cm ud fra næsens lodrette linie ned XD ......en eller anden måde...så er det betryggende at blive prikket i siden, med den nærmest foruroligede kommentar "There's no soft flesh?!". På den anden side, så er det så meget des sværere at undsige sig en portion mad mere (......puh, det er hårdt arbejde at være Penitas gæst)
*Lige så frydefuldt som det farverige sydlige tøj, er Naturen - byerne kan brede sig som de vil, men Køer skal der nok være at finde, hvad end det er på en klippetop, hvor man ville vente at finde en Springbuk, eller på motorringvejen i Bangalore, hvor den er til fare for alt og alle. Det er måske netop dét aspekt, der gør Indien til noget særligt: der er på en eller anden måde mere liv i sagerne; hundene lever frit (som katte - de har personlighed, og adopterer dig gerne for kortere/længere tid, men tro ikke at du er i kontrol!), kattene er mere snigende og sky-ggeagtige jægere. Hver af storbyerne har budt på en væld af Ørne, og jeg ved godt vi ikke helt har samme mulighed for det dyreliv, de har her (ligesom hjemløse i DK har det langt sværere, for man lægger sig ikke bare til at sove udenfor; det gør alle såmænd her, måske ikke for natten, men man tager gerne en lur på bænken, på gaden eller på taget af det skur dér). De små Gråspurve er allestedsnærværende. Namibia, Danmark, Indien. Når de kan, kan jeg vel også
*Rejse
ah, men det er et både&og, for på et tidspunkt må man lade op, lade erfaringerne fælde sig ned (eller selv gøre arbejdet, fx her), måske endda blive længe nok ét sted, til at føle sig hjemme dér, få en hverdag, frem for blot en ferie fra ferien; eller en ferie fra
*Tankerne - igen Både&Og, for mon ikke det Existentielle og Dogmatiske melder sig på banen igen? Den overstadige monkeymind skal nok sørge for ikke at give fred over for lange stræk. Hvis den så blot husker vej tilbage gennem hjernens dendritter.............tjah, eller er det min egen opgave, når jeg nu ikke mener der er det helt store skel mellem "jeg" "mig" "selv" etcetc......?



Det er netop blevet den 24.ende.....................

Mystisk

men glædelig jul til alle, der vil modtage lykønskningen

Tiru-Chidambaram-Tranquebar-Velanganni-Pondi

og turen er slet ikke ovre endnu, endsige begyndt, det her er blot den længe ventede (og essentielle for et samlet [over]blik) Østkyst-tur, der egentlig først afsluttes i Mammallapuram (?) senere.

Anyhow, papirlapper og sms-noter i lidt random rækkefølge - alt efter hvad, der virkede vigtigt (for mig sføli) på tidspunktet; vigtigt, for hukommelse, det er en saga blot ^^

At køre i bus
på de mere lokale stræk, kræver
Først og fremmest en god del tålmod (for nok er mange villige til at hjælpe, men for mange kokke fordærver gerne maden - eller også går der 2timers tid med at finde den rette bus. anyway, fundet blev den da)
Dernæst at man selv har spændt sit gejl på taget rigtigrigtig godt fast, og spænder navlen lige så godt fast mod ryggen (de vejbump vi kender har de også her - men nogle er bare skjulte eller naturlavede, eller også ignorerer chauffeuren dem, og alle flyver en halv meters penge)
Tertiært: er nok mere et råd. Rejs ingen steder med DelhiBelly (...)

Hellighed
Måles som sagt i decibel - kirkeklokkerne i danske tårne kan være lige så plagsomme, som de kan være smukt klingende (men hvor ofte hører man en klokker, der får frie hænder/hamre til at lege som i LøgumKloster?), hvis de er fra 3 forskellige asynkrone kirker, grrrrrrr
men at hellighed også tiltrækker fulde folk - dét undrer mig. Om det var hinduhelligheden Haridwar eller det romersk-katolske Vellanganni, så var de at finde over det hele (om ikke andet, så stank de ganske afslørende, når de forsøgte sig på samtaler - suk)

Nu jeg er ved det alligevel - og det er en evig kilde til undren, selvom jeg da godt ved, at et orgel ikke ville overleve længe med de fugtmængder, og mangel på vedligehold - så er det åbenbart ligegyldigt, om det er Lutherske messer, eller RomerskKatolske; Kjeld&Hilda skal med...... Det var noget nemmere at holde masken denne gang (lidt pinligt at flække af grin inde i ThomasKirken i Chennai, ikke M=?), for på solorejse, er der ingen at fange øjenkontakt med, og vide, at den anden tænker præcis det samme hæh ^^

Chidambaram
Huser et storslået tempel for The Dancing Shiva (Nataraj), et tempel, der er SÅ typisk indisk:
'Den Røde Løber' er en sti af boder, lyd, lys og tiggere.
FrontenGopurammen, et overdådigt smykket tårn (hvem der dog kunne hindumytologi, ville have timer og dage at fortælle i!) har diverse gudestatuer for foden, er selv spækket med farver fra lidt over porthvælvingen, og alt dette stråler i aftenens mørke (der egentlig falder tidligt her i Indien - så man skal stå op kl6 for at få dagen med - *gab*). På ydersiden altså. Indenfor murene (der i dagslys er ganske faldefærdige, flere steder egentlig har givet efter for tidens tand. Og frem for vedligehold, så river man da blot det gamle ned, bruger det som brolægning, og bygger nyt.) er der til gengæld ganske mørkt - men ikke af den grund stille. Folk sidder og hygger, familier her og der, mad bliver nydt i de evigt medbragte box-på-box metalmadkasser; kokosnødder bliver kvadret, når man har gjort sin pligt i et af de små undertempler, og samlet op af de omkringsiddende tiggere, der lige pludselig godt kan ile; klokker bliver ligeledes ringet med, hvis det var blomster man havde med til guden (de larmer jo ikke, men der er faktisk noget tilfredsstillende ved at afslutte en handling med noget spektak-el-ulært. Måske Valnødder er mere tilgængelige i DK....?).
Tempelkomplekset i sig selv var - som altid - fascinerende. Det væld af gudinder, guder og mellemting mellem hun og han, nogle med eget 'alter', de fleste dog til deling. Tronstole til nogle statuer, der på givne tider bæres om og/eller smykkes/bades/indhylles i mængder af røgelse, til glæde (?) for 'publikum'. Små snirkelsnørklerrier i hallernes støtter, strategisk placerede farver på nogle af de indridsninger/udhugninger, der forestiller guder, samt geometriske figurer her og der, og langt mere intrikate krummelurer i gulv&loft.
Det er da fascinerende! Både i aftenmørke og morgenlys - akkompagneret af Brahminernes evige chant, og tilbedendes lette pust, når de hopper om sig selv, og lægger sig næsegrus for denne eller hin gud(inde)

Tharangambadi - Tranquebar - Trankebar
Det er vel ikke gammeldags, før man kan stave det på et væld af måder? Der er også et navn mere, men det er fra før danerne ankom, så det er i og for sig før min tidsregning...ish
Dansborg hedder Fortet; stort og overvældende er det ikke, men det er der, og ikke at have besøgt det (om ikke andet, 'bare' for at have sat sit kryds på touristlisten) ville da have været lidt tåbeligt - når muligheden nu bød sig. Det er ikke værd at bruge en dagsrejse på, hvis det skal stå på egen hånd, for nok er der et ganske flot hotel med en sikkert udemærket restaurant, men når man ikke kan bade i vandet (truem jeg turde ikke kaste mig i de bølger, så viltre de var, og så forrevne klipperne under bøglen blå så ud), så er det lidt ligegyldigt.
Resterne af murene omkring det oprindelige Tranquebar bød dog på et behageligt syn: lange, brede og lige gader, der endda (hold fast, for det er en sjældenhed) var navngivne. Ja ok, så er det heller ikke større, det kræver ikke mere end et blik gennem hullerne i muren, så er man igen i en typisk kaotisk indisk landsby, hvor støvet er skiftet ud med skidtfisk og vandpytter.
Dog, det vigtige er egentlig området i helhed:
Tsunamien
hører immervæk nyere historie til, og nok er langt størstedelen af oprydningsarbejdet gjort, men området ligner på mange måder sig selv (går jeg ud fra). Husene er stadig let opførlige, i palmeblade og pinde, tæt ved stranden - ikke sært, at de skylles væk let. Broen, bussen kørte over, var til gengæld en midlertidig én, og netop det, alt det nyopførte og skænkede, det vil da give sit præg i det længere løb. Dvs, indtil folk glemmer at vedligeholde, og det sker vist fra dag et.
Netop derfor er det let at finde en supervilla op og ned af en skiden lille palmehytte, der står halvt i vand - og lidt længere nede ad gaden præcis samme syn, men villaen er af lidt ældre dato, og ligner noget, der også snart tager vand ind, og synker. Ufatteligt. Kan det virkelig betale sig? Brug og smid væk og "it's better to end than to mend - the more stitches the less riches", er det mon motto man nikker genkendende til? Så kan vi vist godt lægge vores visioner om bæredygtighed på hylden.

Vellanganni
Den samme chant, som brahminerne i Nataraj's tempel ydede til ære (?) for ham [måske rettere: til Shiva eller enhedsprincippet? Jeg aner ikke hvad de messer, og hvis de selv gør, hvilken tolkning lægger de da over teksterne?] var jeg lige ved at tro, at jeg genfandt i flere af de Shrine's, som den katolske basilika er omgivet af... Det havde egentlig ikke undret mig videre, for mange hinduer er kristne ved jule&påsketide, ligesom en del kristne også vender sig til traditionelle guddomme, hvis/når behovet skulle være, men i denne omgang var det en familie på vandring, med rosenkranse i hænder, og blottede pander - altså, blottet for "holy ash and colouredcowshit", for kvinderne dækker hovedet til med Saree, når de er nær noget helligt, hvad der da også var opfordringer til alle vegne "uphold cleanliness". Rent. Urent. Ah, ikke en diskussion at tage op. Eller? Det er et tegn på, at de tager det seriøst (igen: både lutherske og Rkatolske kvinder).
Til gengæld fandt jeg de bunker af offergaver, der lå til "Our Mother Mary, Lady of Good Health", en smule forstyrrende - men det er måske bare mig, der er blottet for religiøs taknemmelighed? Synsproblemer håbede man afhjulpet med et par øjnene i guld eller sølv. Ligeledes med ben, ører, lunger, arbejdet, etcetcetc.
For mig at se minder det mere om noget, der foregik for et par årtusinder siden, blot rettet mod grækernes Asklepios; og hvad så? Ja det ved jeg heller ikke.
Jeg er enormt forudindtaget med hvordan tingene bør være - - - åbenbart.
En Basilica
Ophøjet til den status af paven (Jo altså, ikke Ben - men hvad forskel gør deres navne, de er vel stadig imod prævention *hovedryst*). Der står da også en ganske imponerende bygning, kalket eller malet hvis er vel underordnet, det vigtige er, at den er holdt i pæn stand (hele komplekset ligeså, bortset fra de meget få steder, hvor nogle har ladet deres grumsede hænder tegne sorte spor, men det har stadig været ment som en form for ydmyghed/tilbedelse/"giv mig styrke, oh Herre").

Men hvad har man dog gjort ved dette pragtværk!?

Man har delt den første (går jeg ud fra) del op, så der er et kirkerum for neden, og kontorhejs foroven. Den anden del er så blevet til 2 på-hinanden-stående kirkerum. Jam-jamenjamen.......? Hvor blev det store hvælvede loft, de gotiske buer, ekkoet - alt dét af?!
tsktsk

.......kvalmende siger jeg
selvfølgelig er der også tiggere her - andet havde jeg da ikke regnet med. Men at de hiver fat i een, især de, der ser ud som om de ikke har behov for støtte - det er da for meget. Men hvem er jeg da at dømme hende, hun kan have et mentalt blok, der umuliggør arbejde? Dette blok kunne være den dovenskab, der er blevet indpodet af misforstået omsorg, når andre har givet hende, når hun har spurgt efter penge....så egentlig gør jeg hende en tjeneste ved at give intet? Ja, eller også er jeg arrogant og en gnier
Det kvalmende er mere at have læst Dickens' lille juleeventyr og så se de citater om at hjælpe "mine de mindste", som virkelig mange ignorerer. Mens det mest kvalme er at se, at disse tiggere går hen til een, der kunne have siddet iblandt dem, for hans fod vender den anden vej, men manden var stærkere end det (ja - og havde et stærkere bagland. pokkers).

Gjentagelsen

(Ikke mindst fordi strømmen er blevet spist en håndfuld gange af et - forhåbentlig mæt - energimonster; autosave burde være ens værn, men nej ><)


Alle de spørgsmål, der florerer her - det er hårdt arbejde, når 42 ikke er én svar nok:
Hvad er meningen med livet, universet og det hele?
Hvorfor er vi her?
Hvad skal jeg gøre med dette liv, jeg ikke selv har bedt om, og som arter sig som om jeg ikke har kontrol?
Eller det klassiske fra den lidt ældre VU'er:
"Do you have Waffles?" www.weebls-stuff.com/toons/Waffles


Svar er her lige så mange af – indimellem er det et underligt ansigtsudtryk, fulgt af noget, man slet ikke spurgte ind til (eller forstår som andet end Miraculix-agtig 'bandebandebande'), men det bliver det ikke mindre svar af; andre gange er det mindre svar, og mere Statements, som:


'Jeg er Sandheden, Vejen og Livet'

"Den har vi hørt så mange gange før" kunne man indvende, men så falder pointen til Jorden. Det lille ER, er slet ikke så lille igen, det sammenstiller jo den afdøde nazaræer med – ja, med hvad? Er det underligt, at man – i fald man vil tage ham seriøst i denne henseende – også giver sit nik, til at Han ikke blot er Jesus, men også Kristus og Frelser?
Enten sætter man sit lys under en skæppe, eller også fortæller man tingene som de – ifølge ens overbevisning – er, og gør man det bestemt og længe nok, så får man fjender og venner i flokkevis, for:


Fanatikere er interessant selskab

Hvad end man flokkes, for at klynge Vismanden / Guruen / Messias op (evt. bare med akademiske stridsskrifter), eller for at følge vedkommendes verdensbillede.
Til alt held er der også mellemvejen, hvor man "bare" stiller uddybende spørgsmål, og lytter.

Kedeligt? Uærligt? Uengageret?

Det synes jeg egentlig ikke. Jeg nyder at udfordre mit verdensbillede (som jeg selvf'ølgelig mener er det rette - for mig) og mine gængse forestillinger, og det er der rig mulighed for her, med alle de
Prædikere
man kan møde:

Maha, en amerikaner hos ISKCON i Bangalore, der i en 5-6års tid har viklet sig mere og mere ind i HareKrishnas doktriner, præsenterede sig faktisk som prædikant – og derefter strømmede der ikke meget andet end Sokratisk-Maieutiske svadaer, i stil med Brahma Kumaris'. For
eksempel: "når du sætter dig ind i bilen, så bliver du ikke bilen, vel? Da er du heller ikke din krop", og en masse mistillid overfor det, der er omskifteligt; dvs. alt.

Jeg troede ærligt talt vi var kommet lidt videre end de kære eleatere, men nej, se blot til Buddha'en, så er der skepsis for alle penge – hvordan man håndterer og tolker, dét er så en helt anden historie.

Om alt er, så kom der indimellem lidt info om sekten, der – hvis kan man ikke finde på andet at rose dem for – står for madlavning i topklasse! Se deres hjemmeside...


Deres Pujah er – som enhver anden hinduistisk tilbedelsesform – støjende, være det sig lyd, lys eller lugt. Ceremonien (afguderi?) var mig noget imod at deltage i, men en del andre vesterlændinge hoppede og sang af fulde hals; er de at afsky fordi de tilbeder og falder på
knæ, frem for at sidde med foldede hænder i inderlig bøn? Næh, man kan da se, de er engagerede; det er ikke altid tilfældet i danske kirker om søndagen......


En Brahminsk lære. Det strålede Maha af at præsentere det som, for Kastesystemet er et af målene, der skal gennemføres før Verden er rede til ret visdom fra Vishnu, der egentlig er overalt, og ikke blot er afbildet i statueform (vi er jo ikke idolaters) – det er kun svage og
denne skrøbelige krop, der har behov for ydre holdepunkter.
Indtil da, så kan HareHareKrishnaHareGovindaHareRamHareRametcetc til alt held

redde alle og enhver fra denne sørgelige tidsalder.

Den studietime, jeg havde glæden at overvære, baseredes på hovedskriftet BhagavadGita, hvis tekst gengaves på det originale Sanskrit og en ord-for-ord-oversættelse. Klassen sad og gentog ordret, og spørgsmål var der ingen af – måske ikke sært, for tekstens mere meningsgivende udgave, samt tolkningen&forklaringen, udfoldes af Guruen (der slutteligt skulle være blevet forgivet af de Skriftkloge omkring ham), der ikke er tilgængelig for andre end Åndemanere.
Om der på et senere tidspunkt kommer decideret tænkning på bordet fra den enkelte er mig uvist, men udenadslære skulle vist være ret hipt blandt brahminer, så det er nok underordnet at forstå indholdet, =?
så længe man kan recitere det smukt, og gerne i kor (og dét kan de ovre i Ashrammet!).


For at hævde sig selv, må man nedgøre andre, og Angreb er som bekendt det bedste forsvar – medmindre man (som 'rette' kristne apologeter/missionærer) lader ord vige for handling – så jeg undrede mig ikke videre over at både Maha og Ajati tog det kneb i brug; Ajati var dog en del bedre til at trække linier med og mod kristendommen, der (når han nu havde en teolog til bords) var et passende eksempel på religion. En indsnævrende, intolerant og ubehagelig størrelse, til forskel fra hans retning, nemlig


Advaita Vedanta,
der på ingen måde tåler sammenstilling med religion, for den slags er tegn på et svagt og indskrænket ego, der ønsker kontrol og grænser – for sig selv såvel som andre.


Der er mængder af filosofi, bunker af traditioner at holde styr på (et af de sjovere er Advaita-svaret til spørgsmålet om skabelse "Skabelse? Ikke noget for mig, jeg er" *man skulle nok have været der*), og vil man virkelig ind under huden på en NonDual Tænker, så kræver det langt mere end de 3 timer jeg brugte.
Til alt held har jeg været ført gennem tankebanerne før – af min nysgerrighed, af filosofiundervisning helt generelt, og Herr Gregersens dogmatiske forelæsninger specifikt (tak!).


Hvor må det være skønt med et skudsikkert system, der nok kræver uanede mængder af tid (ja, flere tusinde liv!), men som dog giver én fred nok til at vide sig sikker på, at man er et med Altet, frem for ydmygt at håbe på en Barmhjertig og Retfærdig udgang...............eller?


Rumæneren Ajati startede sin søgen med det 'simple' udgangspunkt: "Jeg vil ikke dø" (og hvem vil egentlig det? Indtil man indser værdien af liv, og det tomme i at se alle dø fra én - igen og igen og igen), og har været rundt omkring for at finde viden om hvordan det opnås – studie på college, tilnærmelsesvis fysisk perfektion, yoga og slutteligt meditation over mantraer som "Jeg er Brahma; Brahma er Alt; Brahma er; Jeg er". [der var det lille ER igen]

Så han har opkastet sig selv til at være Alt – eller Gud, om man vil. Det synes jeg er temmelig indbildsk, ikke mindst, når man påstår, at den eneste måde at komme til denne perfektion, er at afskrive sig alverden – det til trods sidder "man" og dømmer sin omverden, griner af de søgende og håbefulde (ikke mindst de, der helst ville kombinere ret åndelig praksis med et job, hvor indtjeningen tillader hverdagsluksus)…og spiser vesterlandsk på restaurant, holder foredrag mv...
Egentlig kunne vi enes om langt det meste, men at blive et med Gud var mig for meget (og så alligevel - "Når Gud bliver Alt i Alle" er vel også en sammensmeltning, bare ikke på menneskelige præmisser). Hovedforskellen lå snarere i

At leve for dette liv, med omskiftelighed og død

eller

At leve for udfrielsen fra Livet, måske i dette, måske det næste Liv

Jeg forundres over hvad det fantastiske ved det næste liv egentlig er...?
Ligesom jeg ikke kan greje, at folk folk falder i svime over en guru, 'blot' fordi "She was like, y'know – pure nothing, man!".
Guruen er faktisk ganske mild og venlig at se på - men sig mig, ville de fleste ikke være det, hvis de kun var 4 fod høj, og blev vartet op? De fleste andre småfolk her, well, de har det ikke super nemt. Det kommer dog nok an på hvilken egn, og hvilke traditioner, der verserer, om det er godt eller skidt at være abnormal


Anyhow,
så har jeg meget mere til overs for Daph's
www.rameshbalsekar.com/satsang.asp
, der siger:
"dette er mit forslag; hvordan du tager det op, det er ikke min opgave – for egentlig er det slet ikke mig, der gør noget, men Dukkeføreren, der virker gennem mig, og ligeså gennem dig… Ingen er skyldige, alle er blot programmerede, være det sig Moder Teresa eller Hitler, så gjorde de deres opgave, nemlig det eneste de kunne, for Gud er i alle handlinger. Den eneste forskel, der er mellem den vise og den gængse, er indsigten: Hvad end der sker, så er handlingen ikke min. Om jeg vil det eller ej, så gør jeg Guds vilje. Inshallah ~ ske din Vilje.".


Det er et ganske perfekt system, men et samfund kan vel næppe bygges uden etik og moral, når det er 'ok' at man siger "I'm the Devil, and I'm here to do the Work of the Devil", hvorefter man går HelterSkelter med resten af Familien...

Tanken er såmænd heller ikke ny (det er heldigvis også de færreste, der påstår det om deres lære) og for mit vedkommende var det et kærkomment (på sin vis – for jeg bliver altid så pokkers træt og moody) gensyn med Kierkegaard – i den engelske udgave af "Frygt&Bæven" og "Sygdommen til Døden" (og så går takken selvfølgelig til Herr Söderqvist). "in despair [not] wanting to be oneself - Despair is the Sickness unto Death - Despair is Sin".

Jeg gentager nok mig selv: Matrix-universet er en elegant indføring, men som med alt andet, så skal man vide hvad man ser efter; kan det undre, at det er en inder, en programmør ikke mindst, der siger noget i stil med "I do what I do, because I have to"




Med mindre søvn i årerne
har jeg dog lige så meget tålmodighed med prædikeren, der stemmer min dørklokke, som med tiggeren, der hiver fat i min arm; om det er en udspringer af den kristne fortælling (Moses Hansen, Mormoner eller Jehovas Vidner) eller mere fantasifulde [?] kreationer (som Scientology), så er deres energi mig en plage;

- men hov!

Er det ikke den samme energi, der bør drive hver enkelt kristen til mission..?

Både og. Fra mange sider - teologer som præster som folk helt generelt - har jeg hørt smøren:
"mission? Det er det, der foregår i Kirken om søndagen.". Det er da hvad man kan kalde indre mission......


Til gengæld; I Gellerup, under Dialogpiloternes rundflyvning i det talte sprogs muligheder og grænser, mødte vi præsten, der sagde det så smukt, at jeg ikke kan genfinde sætningen ordret, men følgende indeholder essensen:
"Jeg lever i mission."
Altså, hendes liv er et vidnesbyrd om Kristus, og lever derved op til kravet om evig bøn, hvis
handlen da kan siges at være aktiv bøn?


Ramana Maharishi, guruen over dem alle (i hvert tilfælde her ved Arunachala) summerede sin lære på noget nær samme måde:
du skal ikke meditere 1 eller 3, men 24 timer om dagen.



Dét er devotion, om man så sætter sig selv til tjeneste for andre, eller søger egen "frelse", den sag må man tage op med sig selv.

......................endelig

Hvor har det været skønt - efter sommerens graduering til det længe ventede 2.Kyu, så har der ikke budt sig videre megen mulighed for at være decideret fysisk aktiv, altså, at gøre andet og mere for at svede, end at ligge stille.
Imens har det været en hektisk tid, rent tankemæssigt, for her er mere end rigeligt med indtryk at give sig i kast med, hvis de da ikke forkastes prompte, men mere om det senere.

Derfor var det en lettelse at vende 'hjem' fra Vipassana, og give sig i kast med noget så kropsligt som et kursus i AyurVeda - dels læren, og en smagsprøve på den holistiske verdensanskuelse, dels massagen; det viste sig dog at blive mere end for meget, for ikke engang halvvejs, følte vi os som hakkebøffer.
Dog, mørbanket kan man også blive på langt mindre behagelige måder - eksempelvis ved busture, hvor søvn ikke lader sig gøre (medmindre man er en særpræget størrelse, som en vis rejsefælle). Derfor så jeg frem til at stifte nærmere bekendtskab med denne [såkaldt] direkte omgang med Naturen.


Når det bare er urter og olier, eventuelt også mælkeprodukter, der skal påsmøres eller indtages - så kan jeg se pointen. Men det hører stort set under det basale trins lære.
Næh, skal man videre i systemet, så begynder Yogien at melde sig på banen med tiltagende særheder;
*en velplejet krop og et velplejet sind, det er ønskværdigt - den er jeg med på.
*kroppen skal renses for de dele, der er i ubalance, og som derfor viser sig på et væld af måder. Hvad jeg troede var teenagehudproblemer, er i virkeligheden et overskud af varme. Er man rastløs. er det et ophobede Vinde, der blæser een videre, uden mål og med....med mere
*husker du at spise korrekt, efter din type, efter årstid, efter dit mål i livet? Husk altid de 5 smagsoplevelser ved hvert et måltid, og vær forsikret om, at du nok ikke lever suundt nok.
*hvordan er din indre balance? Det ved du ikke?! SÅ er det på tide med terapi!!!
Hvad vælger du?
Skal du have renset Ørerne og Næsen med Olie?
Eller trænger dit 3.Øje til et timelangt bad?
Alle har godt af de følgende kure, der skal foretages 3 og gerne flere dage i træk:
Tarmskyl, Åreladning, Brækkur - eller vidunderkuren: vi hælder Ghee (refined butter with herbs) på dine øjne, og du skal blinke i det i de næste 15minutter
( http://www.researchayurveda.com/images/Netra_Basti.jpg )

..................................ærligt talt?
hvor ER jeg glad for ikke at skulle høre mere af den slags liiige med det første, for prøve de hardcore ayurvediske PanchaKarma-treatments, det kunne jeg ikke

Men ...ud over at være belastende (som alt andet i længden), har det da været Spændende?
Bestemt - jeg har i lige så høj grad været elev, som jeg har lyttet, bidt mærke i, og spurgt til typiske indiske træk, for eksempel om kastevæsenet, som Yeshu (der er kristen) mener har en berettigelse, som Dalitterne ikke skal stille spørgsmål ved, men blot indordne sig, og finde sig i, at de bærer en skidt karaktér fra tidligere tider, og den kun kan udrenses, ved at Dalitkvinder gifter sig op i rang, og derved kan sikre afkommet en højere kaste.
Lidt omvendt af nazisternes renhedskriterier for Jøder...sammenligningen er ganske med vilje; det er da inhumant at opdele folk - eller er det? Når Skidt kommer til ære, ved det ikke hvordan det skal være. Vi har såmænd selv tendenser (nogle vil mene en udpræget ligusterhæksfacisme) til en OS-DEM skelnen

Anyhow, der ligger udkast til Nyhedsblog - cirka 10 sider...så videre til dét med en sidste undren: DER ER KUN 7 DAGE TIL JUL!!! how did that happen? og hvordan pokker når man at samle sig 18Kg bøger&papir sammen på 3mdr!? Ja, 3 personer, men vi ved jo godt hvem, der har stået for 2/3 =S

Nu på egen hånd

eller hænder?

sært er det under alle omstændigheder - ikke at jeg ikke ynder at tage beslutninger selv, at gå egne veje eller blot være selv, men... 3 måneder - det er immervæk et stykke tid; ikke meget i det lange perspektiv, men så igen.

Det kunne have været 3måneder, som var brugt på en tåbelig computerskærm, og *poof* så er dén sommer overstået (gad vist om nogen føler sig truffet, oh kære søskende?)

Eller i stedet disse 3 måneder, hvor tanker, frustrationer og glæder har været tilstrømmende, og blot ventede på at blive vendt, hvis ikke talen eller snakken per automatik vendte til (eller tilbage til) dette eller hint oplevede.

"Ladt Alene" kunne også være en måde at se det på? For hvor vil jeg savne at have (flere) velkendte (...danske) indenfor rækkevidde.

Dog, det var kun i toget fra lufthavnen, at alt var dystert, klamt og mørkt - indimellem hjælper det faktisk at svælge i det bittersøde, der er Livet, for dagen efter var jeg igen på "sightseeing" (eg, fare vild ^^), faldt i snak med vildtfremmede folk, og nød at solen skinnede - nok til at blive rød, men ikke mere end ´højst nødvendigt´.

   En slutning på noten her:

Ebba og Maiken (og Jens for den sags skyld - det virker blot som en evighed siden du fløj over os, imens vi var på Vipassana), det har været en sær tur, men Jeres selskab har så absolut været blandt det bedste, og jeg glæder mig til at vi kan grine af de mindre gode sider, med selvplukkede svampe og urter, eller hvad Ø´en mon kan byde - ud over forkølelse - ?

A/B