Hvor har det været skønt - efter sommerens graduering til det længe ventede 2.Kyu, så har der ikke budt sig videre megen mulighed for at være decideret fysisk aktiv, altså, at gøre andet og mere for at svede, end at ligge stille.
Imens har det været en hektisk tid, rent tankemæssigt, for her er mere end rigeligt med indtryk at give sig i kast med, hvis de da ikke forkastes prompte, men mere om det senere.
Derfor var det en lettelse at vende 'hjem' fra Vipassana, og give sig i kast med noget så kropsligt som et kursus i AyurVeda - dels læren, og en smagsprøve på den holistiske verdensanskuelse, dels massagen; det viste sig dog at blive mere end for meget, for ikke engang halvvejs, følte vi os som hakkebøffer.
Dog, mørbanket kan man også blive på langt mindre behagelige måder - eksempelvis ved busture, hvor søvn ikke lader sig gøre (medmindre man er en særpræget størrelse, som en vis rejsefælle). Derfor så jeg frem til at stifte nærmere bekendtskab med denne [såkaldt] direkte omgang med Naturen.
Når det bare er urter og olier, eventuelt også mælkeprodukter, der skal påsmøres eller indtages - så kan jeg se pointen. Men det hører stort set under det basale trins lære.
Næh, skal man videre i systemet, så begynder Yogien at melde sig på banen med tiltagende særheder;
*en velplejet krop og et velplejet sind, det er ønskværdigt - den er jeg med på.
*kroppen skal renses for de dele, der er i ubalance, og som derfor viser sig på et væld af måder. Hvad jeg troede var teenagehudproblemer, er i virkeligheden et overskud af varme. Er man rastløs. er det et ophobede Vinde, der blæser een videre, uden mål og med....med mere
*husker du at spise korrekt, efter din type, efter årstid, efter dit mål i livet? Husk altid de 5 smagsoplevelser ved hvert et måltid, og vær forsikret om, at du nok ikke lever suundt nok.
*hvordan er din indre balance? Det ved du ikke?! SÅ er det på tide med terapi!!!
Hvad vælger du?
Skal du have renset Ørerne og Næsen med Olie?
Eller trænger dit 3.Øje til et timelangt bad?
Alle har godt af de følgende kure, der skal foretages 3 og gerne flere dage i træk:
Tarmskyl, Åreladning, Brækkur - eller vidunderkuren: vi hælder Ghee (refined butter with herbs) på dine øjne, og du skal blinke i det i de næste 15minutter
( http://www.researchayurveda.com/images/Netra_Basti.jpg )
..................................ærligt talt?
hvor ER jeg glad for ikke at skulle høre mere af den slags liiige med det første, for prøve de hardcore ayurvediske PanchaKarma-treatments, det kunne jeg ikke
Men ...ud over at være belastende (som alt andet i længden), har det da været Spændende?
Bestemt - jeg har i lige så høj grad været elev, som jeg har lyttet, bidt mærke i, og spurgt til typiske indiske træk, for eksempel om kastevæsenet, som Yeshu (der er kristen) mener har en berettigelse, som Dalitterne ikke skal stille spørgsmål ved, men blot indordne sig, og finde sig i, at de bærer en skidt karaktér fra tidligere tider, og den kun kan udrenses, ved at Dalitkvinder gifter sig op i rang, og derved kan sikre afkommet en højere kaste.
Lidt omvendt af nazisternes renhedskriterier for Jøder...sammenligningen er ganske med vilje; det er da inhumant at opdele folk - eller er det? Når Skidt kommer til ære, ved det ikke hvordan det skal være. Vi har såmænd selv tendenser (nogle vil mene en udpræget ligusterhæksfacisme) til en OS-DEM skelnen
Anyhow, der ligger udkast til Nyhedsblog - cirka 10 sider...så videre til dét med en sidste undren: DER ER KUN 7 DAGE TIL JUL!!! how did that happen? og hvordan pokker når man at samle sig 18Kg bøger&papir sammen på 3mdr!? Ja, 3 personer, men vi ved jo godt hvem, der har stået for 2/3 =S
No comments:
Post a Comment