sært er det under alle omstændigheder - ikke at jeg ikke ynder at tage beslutninger selv, at gå egne veje eller blot være selv, men... 3 måneder - det er immervæk et stykke tid; ikke meget i det lange perspektiv, men så igen.
Det kunne have været 3måneder, som var brugt på en tåbelig computerskærm, og *poof* så er dén sommer overstået (gad vist om nogen føler sig truffet, oh kære søskende?)
Eller i stedet disse 3 måneder, hvor tanker, frustrationer og glæder har været tilstrømmende, og blot ventede på at blive vendt, hvis ikke talen eller snakken per automatik vendte til (eller tilbage til) dette eller hint oplevede.
"Ladt Alene" kunne også være en måde at se det på? For hvor vil jeg savne at have (flere) velkendte (...danske) indenfor rækkevidde.
Dog, det var kun i toget fra lufthavnen, at alt var dystert, klamt og mørkt - indimellem hjælper det faktisk at svælge i det bittersøde, der er Livet, for dagen efter var jeg igen på "sightseeing" (eg, fare vild ^^), faldt i snak med vildtfremmede folk, og nød at solen skinnede - nok til at blive rød, men ikke mere end ´højst nødvendigt´.
En slutning på noten her:
Ebba og Maiken (og Jens for den sags skyld - det virker blot som en evighed siden du fløj over os, imens vi var på Vipassana), det har været en sær tur, men Jeres selskab har så absolut været blandt det bedste, og jeg glæder mig til at vi kan grine af de mindre gode sider, med selvplukkede svampe og urter, eller hvad Ø´en mon kan byde - ud over forkølelse - ?
A/B
No comments:
Post a Comment