Anyhow, papirlapper og sms-noter i lidt random rækkefølge - alt efter hvad, der virkede vigtigt (for mig sføli) på tidspunktet; vigtigt, for hukommelse, det er en saga blot ^^
At køre i bus
på de mere lokale stræk, kræver
Først og fremmest en god del tålmod (for nok er mange villige til at hjælpe, men for mange kokke fordærver gerne maden - eller også går der 2timers tid med at finde den rette bus. anyway, fundet blev den da)
Dernæst at man selv har spændt sit gejl på taget rigtigrigtig godt fast, og spænder navlen lige så godt fast mod ryggen (de vejbump vi kender har de også her - men nogle er bare skjulte eller naturlavede, eller også ignorerer chauffeuren dem, og alle flyver en halv meters penge)
Tertiært: er nok mere et råd. Rejs ingen steder med DelhiBelly (...)
Hellighed
Måles som sagt i decibel - kirkeklokkerne i danske tårne kan være lige så plagsomme, som de kan være smukt klingende (men hvor ofte hører man en klokker, der får frie hænder/hamre til at lege som i LøgumKloster?), hvis de er fra 3 forskellige asynkrone kirker, grrrrrrr
men at hellighed også tiltrækker fulde folk - dét undrer mig. Om det var hinduhelligheden Haridwar eller det romersk-katolske Vellanganni, så var de at finde over det hele (om ikke andet, så stank de ganske afslørende, når de forsøgte sig på samtaler - suk)
Nu jeg er ved det alligevel - og det er en evig kilde til undren, selvom jeg da godt ved, at et orgel ikke ville overleve længe med de fugtmængder, og mangel på vedligehold - så er det åbenbart ligegyldigt, om det er Lutherske messer, eller RomerskKatolske; Kjeld&Hilda skal med...... Det var noget nemmere at holde masken denne gang (lidt pinligt at flække af grin inde i ThomasKirken i Chennai, ikke M=?), for på solorejse, er der ingen at fange øjenkontakt med, og vide, at den anden tænker præcis det samme hæh ^^
Chidambaram
Huser et storslået tempel for The Dancing Shiva (Nataraj), et tempel, der er SÅ typisk indisk:
'Den Røde Løber' er en sti af boder, lyd, lys og tiggere.
FrontenGopurammen, et overdådigt smykket tårn (hvem der dog kunne hindumytologi, ville have timer og dage at fortælle i!) har diverse gudestatuer for foden, er selv spækket med farver fra lidt over porthvælvingen, og alt dette stråler i aftenens mørke (der egentlig falder tidligt her i Indien - så man skal stå op kl6 for at få dagen med - *gab*). På ydersiden altså. Indenfor murene (der i dagslys er ganske faldefærdige, flere steder egentlig har givet efter for tidens tand. Og frem for vedligehold, så river man da blot det gamle ned, bruger det som brolægning, og bygger nyt.) er der til gengæld ganske mørkt - men ikke af den grund stille. Folk sidder og hygger, familier her og der, mad bliver nydt i de evigt medbragte box-på-box metalmadkasser; kokosnødder bliver kvadret, når man har gjort sin pligt i et af de små undertempler, og samlet op af de omkringsiddende tiggere, der lige pludselig godt kan ile; klokker bliver ligeledes ringet med, hvis det var blomster man havde med til guden (de larmer jo ikke, men der er faktisk noget tilfredsstillende ved at afslutte en handling med noget spektak-el-ulært. Måske Valnødder er mere tilgængelige i DK....?).
Tempelkomplekset i sig selv var - som altid - fascinerende. Det væld af gudinder, guder og mellemting mellem hun og han, nogle med eget 'alter', de fleste dog til deling. Tronstole til nogle statuer, der på givne tider bæres om og/eller smykkes/bades/indhylles i mængder af røgelse, til glæde (?) for 'publikum'. Små snirkelsnørklerrier i hallernes støtter, strategisk placerede farver på nogle af de indridsninger/udhugninger, der forestiller guder, samt geometriske figurer her og der, og langt mere intrikate krummelurer i gulv&loft.
Det er da fascinerende! Både i aftenmørke og morgenlys - akkompagneret af Brahminernes evige chant, og tilbedendes lette pust, når de hopper om sig selv, og lægger sig næsegrus for denne eller hin gud(inde)
Tharangambadi - Tranquebar - Trankebar
Det er vel ikke gammeldags, før man kan stave det på et væld af måder? Der er også et navn mere, men det er fra før danerne ankom, så det er i og for sig før min tidsregning...ish
Dansborg hedder Fortet; stort og overvældende er det ikke, men det er der, og ikke at have besøgt det (om ikke andet, 'bare' for at have sat sit kryds på touristlisten) ville da have været lidt tåbeligt - når muligheden nu bød sig. Det er ikke værd at bruge en dagsrejse på, hvis det skal stå på egen hånd, for nok er der et ganske flot hotel med en sikkert udemærket restaurant, men når man ikke kan bade i vandet (truem jeg turde ikke kaste mig i de bølger, så viltre de var, og så forrevne klipperne under bøglen blå så ud), så er det lidt ligegyldigt.
Resterne af murene omkring det oprindelige Tranquebar bød dog på et behageligt syn: lange, brede og lige gader, der endda (hold fast, for det er en sjældenhed) var navngivne. Ja ok, så er det heller ikke større, det kræver ikke mere end et blik gennem hullerne i muren, så er man igen i en typisk kaotisk indisk landsby, hvor støvet er skiftet ud med skidtfisk og vandpytter.
Dog, det vigtige er egentlig området i helhed:
Tsunamien
hører immervæk nyere historie til, og nok er langt størstedelen af oprydningsarbejdet gjort, men området ligner på mange måder sig selv (går jeg ud fra). Husene er stadig let opførlige, i palmeblade og pinde, tæt ved stranden - ikke sært, at de skylles væk let. Broen, bussen kørte over, var til gengæld en midlertidig én, og netop det, alt det nyopførte og skænkede, det vil da give sit præg i det længere løb. Dvs, indtil folk glemmer at vedligeholde, og det sker vist fra dag et.
Netop derfor er det let at finde en supervilla op og ned af en skiden lille palmehytte, der står halvt i vand - og lidt længere nede ad gaden præcis samme syn, men villaen er af lidt ældre dato, og ligner noget, der også snart tager vand ind, og synker. Ufatteligt. Kan det virkelig betale sig? Brug og smid væk og "it's better to end than to mend - the more stitches the less riches", er det mon motto man nikker genkendende til? Så kan vi vist godt lægge vores visioner om bæredygtighed på hylden.
Vellanganni
Den samme chant, som brahminerne i Nataraj's tempel ydede til ære (?) for ham [måske rettere: til Shiva eller enhedsprincippet? Jeg aner ikke hvad de messer, og hvis de selv gør, hvilken tolkning lægger de da over teksterne?] var jeg lige ved at tro, at jeg genfandt i flere af de Shrine's, som den katolske basilika er omgivet af... Det havde egentlig ikke undret mig videre, for mange hinduer er kristne ved jule&påsketide, ligesom en del kristne også vender sig til traditionelle guddomme, hvis/når behovet skulle være, men i denne omgang var det en familie på vandring, med rosenkranse i hænder, og blottede pander - altså, blottet for "holy ash and colouredcowshit", for kvinderne dækker hovedet til med Saree, når de er nær noget helligt, hvad der da også var opfordringer til alle vegne "uphold cleanliness". Rent. Urent. Ah, ikke en diskussion at tage op. Eller? Det er et tegn på, at de tager det seriøst (igen: både lutherske og Rkatolske kvinder).
Til gengæld fandt jeg de bunker af offergaver, der lå til "Our Mother Mary, Lady of Good Health", en smule forstyrrende - men det er måske bare mig, der er blottet for religiøs taknemmelighed? Synsproblemer håbede man afhjulpet med et par øjnene i guld eller sølv. Ligeledes med ben, ører, lunger, arbejdet, etcetcetc.
For mig at se minder det mere om noget, der foregik for et par årtusinder siden, blot rettet mod grækernes Asklepios; og hvad så? Ja det ved jeg heller ikke.
Jeg er enormt forudindtaget med hvordan tingene bør være - - - åbenbart.
En Basilica
Ophøjet til den status af paven (Jo altså, ikke Ben - men hvad forskel gør deres navne, de er vel stadig imod prævention *hovedryst*). Der står da også en ganske imponerende bygning, kalket eller malet hvis er vel underordnet, det vigtige er, at den er holdt i pæn stand (hele komplekset ligeså, bortset fra de meget få steder, hvor nogle har ladet deres grumsede hænder tegne sorte spor, men det har stadig været ment som en form for ydmyghed/tilbedelse/"giv mig styrke, oh Herre").
Men hvad har man dog gjort ved dette pragtværk!?
Man har delt den første (går jeg ud fra) del op, så der er et kirkerum for neden, og kontorhejs foroven. Den anden del er så blevet til 2 på-hinanden-stående kirkerum. Jam-jamenjamen.......? Hvor blev det store hvælvede loft, de gotiske buer, ekkoet - alt dét af?!tsktsk
.......kvalmende siger jeg
selvfølgelig er der også tiggere her - andet havde jeg da ikke regnet med. Men at de hiver fat i een, især de, der ser ud som om de ikke har behov for støtte - det er da for meget. Men hvem er jeg da at dømme hende, hun kan have et mentalt blok, der umuliggør arbejde? Dette blok kunne være den dovenskab, der er blevet indpodet af misforstået omsorg, når andre har givet hende, når hun har spurgt efter penge....så egentlig gør jeg hende en tjeneste ved at give intet? Ja, eller også er jeg arrogant og en gnier
Det kvalmende er mere at have læst Dickens' lille juleeventyr og så se de citater om at hjælpe "mine de mindste", som virkelig mange ignorerer. Mens det mest kvalme er at se, at disse tiggere går hen til een, der kunne have siddet iblandt dem, for hans fod vender den anden vej, men manden var stærkere end det (ja - og havde et stærkere bagland. pokkers).
No comments:
Post a Comment