Mandalay - få mig væk derfra

Nej, det er ikke lutter billeder af skønheder, dasende ned af den smukke Ayerwady-flod, der har prentet sig på min nethinde

Mindet er nærmere
børn med fejlernærede strutmaver
en trist-følende storby, der svælger i Tourister
undertrykt ukorrekt politisk satire
og mennesker, der lever på kanten af, hvad der er menneskeligt muligt

Familierne ved floden jeg vandrede langs og i ny og næ tog billeder af, når jeg ikke følte det for overskridende, havde hytter, der så ud som om de ville blæse væk i næste blæsevejr,
Hytter, bygget af drivtømmer og hullede plastik-ting, pressenninger og poser.
Bygget på, i og af affald fra resten af byen

men de kunne smile
til trods
til trods for, at de nok aldrig får mulighed for at arbejde sig ud af sølet, at børnene vil blive i sølet, ganske som forældrene er det nu

(forsættes)

Live Your life with consciousness - U Tezs

well, egentlig Gotama Buddha's sidste ord, men hvis alle nu har en mulig Buddha-natur, der blot skal udfoldes, hvad er så forskellen mellem en munk her i dag og (d)en Oplyst(e) fra for 2500+ år siden?

Er det så den samme sag som gudbilledligheden, der skulle kunne blomstre frem med Gud-ligheden som mål?

For metafysisk og ævlende, ligesom Vipassana'ens "May all beings share in my happiness" også lyder søgt?

hvis, så hjælper U Tezs' meditative bøn nok ikke meget:
Arahan [guturalt h og efterfølgende dybt aaaa], noget i stil med _ypperlig perfektion uden stræben_.

et elskværdigt menneske, og gavmild ligeså (jo, både den bedekrans han gav, men vel i lige så høj grad den Merit-sharing, der er så meget af hér)

vidende? Helt bestemt. Hans engelske kundskaber var nok begrænsede, men 11 års studier (ud af de 18 brugt i Klosteret) i Sanskrit og Pali....så ligger styrken et andet sted

hmm, men fornuftig er måske så meget sagt. Måske der er fornuft i at leve sådan......isoleret..... uden den (til tider ganske fysiske) kærlighed, der er "udenfor murene"........?
i så fald
_vil_ jeg ikke fatte det


nej, så hellere være _helt_ naturtro
......som Sø-Katten jeg mødte tidligere
Social & Selvstændig
lille
spinkel
indsmigrende

hun lever også af folks barmhjertighed - og hvad Naturen ellers måtte lægge for dagen;
Men uden selvpinende restriktioner, være det på tiden at stå op (kl 04.00) eller kost (ingen mad efter 12.00) eller afholdenheden......


Nyein(Ren Himmel) - munkens ven, studerende på uni og imponerende vidende - var mere nede på Jorden, så de gav i fællesskab en god lang samtale, med personlig skildring af dagligdag og tro, om buddhisme og insider-syn på andre religioner, sammenligning mellem Orwell's 1984-regime og dette styre fx ud fra avisens propaganda....med tråde til DDR, selvom jeg er for ung til at vide nok derom; mm:

Folk (civile og munke), der forsvinder
Andre religioners hårde kår (selvom andet kommer for dagen i en senere blog)
Den hårde kurs fra toppens side, der inkluderer korrutpion menneskehandel, etc

ytringsfrihed og (rets)sikkerhed klinger pludselig meget klarere i ørerne

Ikke så isoleret

Jamenjamen hov...?

Der er jo alle muuulige muligheder her i BurMyanmar (hvad skal jeg dog kalde landet for? Og hvad med indbyggerne? Myanmar-bo'er?) eller i hvert tilfælde Yangon (Fjende af Ingen. Der skal da ikke lægges skjul på, hvad Styret ønsker at fortælle om sig selv).


Myanmar, de første indtryk
Lufthavnen er lidt et kapitel for sig (Sundhedskontrol, visum-og baggage-kontrol), men folk er venlige, effektive, og her er generelt rent.
Ikke klinisk som i DK, men i forhold til Cairo/Indien er her da......hmm,og dog......jeg lagrer et billede herinde om nogle dage, så bliver renheden modsagt af mig selv --- men siden hvornår har slum været pænt?

Man overholder køen, holder for rødt, smiler - trods et ansvarsfuldt arbejde som vagt- , og tager livet med et smil (strømmen går for 5. gang under forelæsningen, og Forstanderen smiler blot med ordene: "this is Myanmar"). Denne "ordentlige" opførsel kommer dog ikke af et fast sæt regler, hvilket fylder meget mere end denne korte blog får lov at rumme

Shwe Dagon Pagoda (Med tak til wiki for billedet)
Dagene består - indtil videre - af transport til MIT, intro/worship, en session akademisk indhold (Kirken/Situationen i, og historisk overblik over Myanmar), efterfulgt af en mere praktisk intro til landet og kulturen. Herunder maden (RisRisRis - samt olie og fisk [poor me ^^]), men især Buddhismen og dens indflydelse.

Ikke at alle går i munkekutter, eller på anden konstant vis (som Cairenere med deres bede-ar i panden) frembærer deres iver i religiøs øjemed, men se lige den Stupa dér:
Guldbelagt og besat med diamanter på toppen (ikke mindst den øverste: 76karat!!!).

Gerningsretfærd? Jou, mon ikke? og hvad så?

Det er ufatteligt, når man står på sidelinien...

at sidde med, meditere, bede og ånde med den anden;
dét rykker.

De må i hvert tilfælde have det godt med deres tradition, for da vi var ved denne centrale Pagode, var der stopproppet.
Måske i forbindelse med Buddha´s (fødsels-fraflytnings-oplysnings-tale-og-sikkert-også-døds-) dag, hvem ved ?

Desværre var vi for sent på den til at se NLD-sympatisører stå ved Fruens hjørne (de 8 hjørner af komplekset, repræsenteret hver sin dag) og bede for hendes løsladelse og succes med Mission-Demokrati


Bogyoke Aung San Markedet
Var der nogen, der sagde bondefangeri?
Jo, det er enormt og uoverskueligt, men hvor skal man have et velsmurt snakketøj for at komme til en ordentlig pris.
Forståeligt?
Jada; man ved aldrig om touristen bare ser rig ud, eller rent faktisk er det, så hvorfor ikke gi det et forsøg?


Speaking off: når man skal veksle penge - så går man da til ForeX eller noget i den dur...ik?

Ikke her, du bliver mødt af en ny på hvert hjørne, der gerne er behjælpelig med alt fra hotel, over bil og ture, til dollar-kyat-bytning. Skummelt er det vel ikke engang, for alle gør det

hør liiige hvor ubehjælpelig den undskyldning er?!
Den ville ikke holde i noglesomhelst andre sammenhænge.

Det til side, forskellen er gerne 2-3 gange resultatbeløbet......


andet og mere
ja, men ikke for nu.
Nettet er sløvt, men det virker.
Mobiler er her, og nok er nettet skrattende, men for 20-30$ får man et simkort
Om Posten når frem...vil tiden vise
Selv? Nyder jeg min aircon, ærgrer mig over ikke at ha resten af Pullman´s bøger med, og drømmer om Sne (utaknemmeligt eller menneskeligt?)

/A

Johannes af Korset

In a desert land
without water
dry
and without a way
I appeared before you
to be able to see
your power and your glory
[Ps. 63:1-2]

Måske den gamle har fat i noget, og meditation ikke er så farligt igen ~ eller er det netop det, at det er så afgørende et skridt for hiin enkelte; at give alt op, for kun at søge (...blive ledt selvfølgelig), for siden at øse af det indre?
Det er et fristende og afskrækkende område......hvad finder man da derinde, i fald man bliver vejledt, frem for overladt til 10dages Noble Silence...?


Snart kan endnu en ørken føjes på kortet – og derudover gemmer lille Cairo på mere end blot pyramider ^^

Første tilbageblik

Selektiv erindring
Er det vejen frem? Eller sker det bare helt af sig selv? Fire måneder er jo ingenting – og dog fylder denne periode enormt; det kan selvfølgelig hænge sammen med, at tiden i Danmark endnu begrænser sig til uger. Nåh, det skal nok blive ændret helt af sig selv, tiden løber jo på egne ben, hvad end man er guru uden, eller kontorrotte med ansvar.........

Der er alt rigeligt at tage fat på – billederne burde agere hjælpere til den svigtende hukommelse (om ikke nu, så senere), men dels er de rodet sammen, og dels er de spredt ud over Danmark.
Jeg havde ofte i tankerne at lægge billeder op, så...bedre sent end aldrig;

Solnedgang over The Dam

Ikke at erindre det smukke ville være en decideret tåbelighed, og den dag var et enormt lyspunkt på turen; om end det ville være en idé allerede dér at have husket på den geniale opfindelse kaldet solcreme. Anyhow, så er dæmninger noget af et dilemma, for nok nytter de en masse, men hvor ødelægger de dog også meget.

Indian Breakfast - Pongal, Vadai, Cofee, Chutney x2, Sambar

Spist af palmeblade, med fingrene. Vandet kunne (på givne tidspunkt) sagtens drikkes, men da jeg vendte tilbage stank det af råd - hvilket dræber appetitten og gør én aldeles syg. Det skulle man egentlig også tro, at de omgivelser dér ville have gjort, men nej, sært nok, så vænnede man (jeg) sig ganske hurtigt til det skrammede metalservice – ja, egentlig er det ikke kun den avancerede palet af krydderier jeg savner, men også det nærmest rituelle ved at bruge hånden som redskab. Dog, at skovle maden indenbords som indere har for vane (mad tager nok lang tid at lave, men nyde det, og hygge over maden, dét gør man ikke - at tale under maden lader til at være så uhøfligt som at snakke med mad i munden; nogle er dog helt generelt uhøflige og uhumske, men det er en anden side af sagen) huede mig aldrig, især ikke når det skete, for øv hvor kan man nå at hælde meget ind før maven råber "jeg har været mæt de sidste 10 skovlfulde!!!"

Fra supersukret, blød mælkekaffe (som man hælder fra kop til bæger til kop til bæger til kop til bæger til kop) over crispyspicy dybstegte linsedejsringe, til risengrødssnask (med linser og kommen), og stærk dyppelse. Ah, minder...

Hvor Aber er, kommer Aber til

og

Roadtripping

Busture er et kapitel for sig - at få et ordentligt billede kan være noget af et projekt, for sådan en bumletur kan teste enhver til grænserne for udholdenhed. Ordentlige billeder er på den anden side lige så vel at indfange stemningen, og den nysgerrighed/hjælpsomhed vi oplevede var uvurderlig - ikke mindst Vankedesh, der med en selvfølgelighed ledte os rundt. At være analfabet i et land kan være en oplevelse i starten, men hvor blev det dog frustrerende i længden, for ikke engang at kunne tage bussen uden at spørge om vej - GaAaH

"Affald er intet problem - vi har plads nok at smide det på

...og hvis det endelig er, så brænder vi det da bare". Meh.
Det ville være befriende at kunne være ligeglad, men verden hænger jo sammen. Hvorfor det også er pløkumuligt at ignorere, at der er så kummerlige vilkår i vores baghave. Det er grotesk at se Naturen bliver proppet på den måde, men indignationen bliver ikke mindre a bevidstheden om rig og fattig, der lever så nært hverandre; og befinder de sig alligevel i hver sin verden.

Var der mere brok fra den herre?

Yup, masser

Anna og Daphne.

"Why oh why!?" eller "Milk-Partey i Little Denmark"

Lidt skabet måske? underholdende i hvert tilfælde ^^
Det pyntede gevaldigt at få fjernet de pæle og metal-thingies i baggrunden, men ting tager tid; aberne fik heldigvis så meget mindre legetøj – små klamme djævle ><
Og gad vidst hvad jeg har i hånden – Det skulle vel ikke være et af de evindelige/ulæselige breve hjemlandet belemredes med? nejj, det kunne jeg aldrig finde på.

"Welcome to Bruxelles, capital of Europe"

Befriende rene linier, en hygiejne, der er i top, rigtig Espresso og sne, der fyger udenfor. Skønt var det at lande dér; så meget des bedre at kunne træde ud i Kastrup, og blive modtaget af venner – og siden hjem til familiære rammer, være det hos blods- eller ånds-frænder i østlige eller vestlige dele af Danmark (det er vel fornærmende at betragte de gamle territorier som Dansk? Jeg tænker England, Skotland, Norge etc. Men hvorfor ikke? Hvis Israel kan, kan vi vel også? {Kalmarunionen tilbage!})

Ophelia af John Everett Millais

På vejen fra Aarhus til Løgumkloster {MellemØsten i vore Hjerter}, med synet af mose og skov, var det dette billede jeg tiltroede evnen til at indfange stemningen af Mosekonebryg, kærlighed og nordligt sindelag, men http://www.artcyclopedia.com/images/Millais.jpg gør det egentlig bedre. Tiden spiller én et puds, men det er også hvad der føles som en evighed siden, at vi spillede Opium, så min erindring havde forskønnet den stakkels Ophelia og maleriet i sin helhed – selvom der som sådan ikke er noget at klandre det for.

Nok hviler der tåge over Danmark, en dyne for nogle, en kvælende kappe for andre, men ét er sikkert:

Det er her jeg hører hjemme.

Overophedede Indien huede mig ikke dernede, og huer mig ikke nu, heller ikke selvom jeg har nydt min pause (pusterum vil jeg ikke påstå det har været, for jo mere man ånder ind i dernede, des mere snavs skal man have ud af kroppen på et senere tidspunkt; garanteret også hvis man indlader sig på nogle af de sindssvage kure de nu engang er så forhippede på flere steder?).
Flotte sig af forgangne tider skal man ikke, for hvor vil der være meget bøvl at skulle stå til ansvar for på samme tid (det er så grunden til at jeg ikke fatter Staters undskyldninger for tidligere tiders handlinger. Den enkelte kan vel ikke bære en andens synd? Ansvar til gengæld - det den ene har for den anden - kan nok løftes af en flok...i fald den ikke er pøbeltåbelig eller egodum) , men nyde det, der er givet, og gøre sit for at føre det videre.
Så for pokker – tanker og ævl kommer flydende; tid til at holde inde, og nyde det omgivende landsted her i Store Andst.

Lidt endnu

Det her er så fra Bodhi Zendo - hvor jeg har forvildet mig til. Et skønt sted, og se, jeg kan stadig finde på at bære dothi - mest af alt fordi det ikke er tilladt at have kort tøj på...vejret er ellers fantastisk - køligt og lyst ^^

Madurai
støvet, hektisk, dovent.
Der er ikke meget andet at forvente af en indisk by, er der?
Både og - mit humør, efter at være blevet kastet rundt på den natlige bustur, var ikke just i top, så gnaven gik jeg rundt og ignorerede tiggere/sælgere (forskel? Naah...) mere brysk end normalt.
Paladset var i en ynkelig forfatning, så lysshowet var mig af ingen interesse at tage del i; og efter det i Delhi, så var mine forventninger til propagandaens kvalitet ringe.
MenakshiTemplet var til gengæld storslået! Størrelsen var egentlig også påkrævet, for med alle de tilrejsende......jeg ankom 1time for tidligt, og ventede alligevel en god rum tid i kø, men formåede at gå en bagvej ind i templets museum, hvor statuer, malede friser og andet var at finde; endda sammen med kort over de vigtigste templer, og forklaringer på nogle af håndtegnene - desværre ikke på engelsk, but anyhow

Kerala - Amma & Kochin
En stat, der virker renere og rigere - eller også bruger de blot en smule mere på vejenes vedligehold?
Kumily og hele området omkring Periyar var mig meget imod kun at køre igennem, for hvor smukt kan et landskab blive, når det er plastret til med theplantager og halvt junglelignende beplantninger, og i samme ombæring krydres med dufte i alle mulige afskygninger; fra lakrids og kanel, over chili og ingefær, til kardemomme og kommen
Alleppey skal man nok se i dagslys, frem for at ankomme kl23 og tage afsted igen kl6. Det ville nok også hjælpe en hel del, om man blev sat af, der hvor man bad om, frem for at vade i blinde, tsktsk
Amma¨s Ashram var på mange måder overvældende, mest af alt antallet af "tilbedere" hun har sig - der var 3højhuse (13+etager). Ah, og svømmepølen; dén blev jeg glad for, når havet nu viste så meget tænder, og backwaters er een stor garanti for ubehag i maven, skulle man finde på at hoppe i - men natur og mennesker så på sin vis ud til at trives.

Nytår holdt, ved at vade rundt, og holde bevidstheden oppe, indtil bussen ankom; noget trægt, men hvad, det er da også en oplevelse, selvom jeg skuffedes grumt ved at se det ellers spektakulært opslåede "WinterSplashes", der viste sig bare at være et hav af boder, der skulle af med de sidste varer - altså et før-januar-udsalg. Virker det bekendt? pffft

KodaiKanal & Bodhi Zendo
Norge, Tyskland, Canada; KK kunne have været hvor som helst med bjerge og bakker - en smuk sø, vandren op og ned af bakker og dale, internationalt mindede mad, og................chokolade *mums* nu er det lige pludselig min egen fejl om jeg forspiser mig ^^
Luften er ren, og pludselig går det op for mig hvor meget snask man egentlig må ophobe i løbet af sådan et lille ophold i Indien; jeg mener - hvordan kommer man af med affaldet? Man brænder det i små dynger- blade, plastik, tøj. Eller kaster det mned langs bjergsiden
Måske det netop er dérfor, at BodhiZendo tiltrækker alle mulige nationaliteter? Maden er økologisk, centeret er placeret ganske højt (men lavere end KK, hvilket gør, at kulden ikke bider nær så meget, og det dårlige vejr flyver over hovedet på ´os´), omgivet af 600Acres bananplantage.
Skyfrit er her en hel del af tiden, og natten byder på et glittershow af rang.
Og her er rent - jeg er ikke sikker på om det er Zen-elementet eller alle de tyskere, der er her, men hvor er det skønt!
Netop det, Zen og Kristendom, Buddha under Korset. Det giver da stof til eftertanke. Der bukkes før entré ind til rummet, og noget af den respekt kunne vel siges at mangle når vi træder ind i kirkerummet? Helt generelt, det med at bukke, at lægge sig selv under for noget andet - er det blot mig, der har svært ved det?
http://sinfest.net/comikaze/comics/2008-03-30.gif

På falderebet
Omtrent 5dage er der tilbage i Indien, 2 af dem bliver stort set viet til transport.
Tænkeriet må også snart få en ende.......for hvor mange flere ord er der efterhånden at lege med?

Update kræves

men må undværes lidt endnu - mine noter ligger på mobilen, der er død for strøm, æv.

Dét der er æoner siden........ hold da helt op. Billedet lå som nytårshilsen fra Hebsgaard - mon ikke de har moret sig lidt over mig i hippietøj? Der er da noget ved at gå klædt som de andre, men at kunne skifte til jeans etc er befriende; som nu, i KodaiKanal, hvor jeg er blevet ganske solskoldet, for jeg er enfoldig nok til at gentage tanken "når det ikke er varmt, så brænder solen heller ikke"
^^

Godt nytår