whatever I never get to say

kan garanteret findes her:
http://reemhk.blogspot.com/

2009/07/09

Ikke så isoleret

Jamenjamen hov...?

Der er jo alle muuulige muligheder her i BurMyanmar (hvad skal jeg dog kalde landet for? Og hvad med indbyggerne? Myanmar-bo'er?) eller i hvert tilfælde Yangon (Fjende af Ingen. Der skal da ikke lægges skjul på, hvad Styret ønsker at fortælle om sig selv).


Myanmar, de første indtryk
Lufthavnen er lidt et kapitel for sig (Sundhedskontrol, visum-og baggage-kontrol), men folk er venlige, effektive, og her er generelt rent.
Ikke klinisk som i DK, men i forhold til Cairo/Indien er her da......hmm,og dog......jeg lagrer et billede herinde om nogle dage, så bliver renheden modsagt af mig selv --- men siden hvornår har slum været pænt?

Man overholder køen, holder for rødt, smiler - trods et ansvarsfuldt arbejde som vagt- , og tager livet med et smil (strømmen går for 5. gang under forelæsningen, og Forstanderen smiler blot med ordene: "this is Myanmar"). Denne "ordentlige" opførsel kommer dog ikke af et fast sæt regler, hvilket fylder meget mere end denne korte blog får lov at rumme

Shwe Dagon Pagoda (Med tak til wiki for billedet)
Dagene består - indtil videre - af transport til MIT, intro/worship, en session akademisk indhold (Kirken/Situationen i, og historisk overblik over Myanmar), efterfulgt af en mere praktisk intro til landet og kulturen. Herunder maden (RisRisRis - samt olie og fisk [poor me ^^]), men især Buddhismen og dens indflydelse.

Ikke at alle går i munkekutter, eller på anden konstant vis (som Cairenere med deres bede-ar i panden) frembærer deres iver i religiøs øjemed, men se lige den Stupa dér:
Guldbelagt og besat med diamanter på toppen (ikke mindst den øverste: 76karat!!!).

Gerningsretfærd? Jou, mon ikke? og hvad så?

Det er ufatteligt, når man står på sidelinien...
at sidde med, meditere, bede og ånde med den anden;
dét rykker.

De må i hvert tilfælde have det godt med deres tradition, for da vi var ved denne centrale Pagode, var der stopproppet.
Måske i forbindelse med Buddha´s (fødsels-fraflytnings-oplysnings-tale-og-sikkert-også-døds-) dag, hvem ved ?

Desværre var vi for sent på den til at se NLD-sympatisører stå ved Fruens hjørne (de 8 hjørner af komplekset, repræsenteret hver sin dag) og bede for hendes løsladelse og succes med Mission-Demokrati


Bogyoke Aung San Markedet
Var der nogen, der sagde bondefangeri?
Jo, det er enormt og uoverskueligt, men hvor skal man have et velsmurt snakketøj for at komme til en ordentlig pris.
Forståeligt?
Jada; man ved aldrig om touristen bare ser rig ud, eller rent faktisk er det, så hvorfor ikke gi det et forsøg?


Speaking off: når man skal veksle penge - så går man da til ForeX eller noget i den dur...ik?

Ikke her, du bliver mødt af en ny på hvert hjørne, der gerne er behjælpelig med alt fra hotel, over bil og ture, til dollar-kyat-bytning. Skummelt er det vel ikke engang, for alle gør det

hør liiige hvor ubehjælpelig den undskyldning er?!
Den ville ikke holde i noglesomhelst andre sammenhænge.

Det til side, forskellen er gerne 2-3 gange resultatbeløbet......


andet og mere
ja, men ikke for nu.
Nettet er sløvt, men det virker.
Mobiler er her, og nok er nettet skrattende, men for 20-30$ får man et simkort
Om Posten når frem...vil tiden vise
Selv? Nyder jeg min aircon, ærgrer mig over ikke at ha resten af Pullman´s bøger med, og drømmer om Sne (utaknemmeligt eller menneskeligt?)

/A

No comments: