Langt om længe fandt han tid til at skrive en tanke eller to;
for tiden her har mange ben at gå på!
Den første dag begyndte noget overvældende med råbere og klokkere, der kappedes om at larme mest; nogle gør det endog smukt, men andre prøver vist at gi' selv de, der ikke har tømmermænd, dårlig samvittighed over at være i live.
Afsti-afsted til Hebrew University for at checke ind – hvilket viste sig noget af en udfordring, men når jeg fik lov at betale (første lille kvote) er alt vel godt…?
I al fald er jeg nu indrulleret på et ’
Hebrew from Scratch’-kursus, hvor bogstaverne pludselig antager halv-arabiske former.
dog med den undtagelse, som en af de andre jokende bemærkede, at skriften bærer vidne mod israelerne – den er så lidt sammenhængende, som de er asociale. Måske ikke sært med de naborelationer, man holder sig her, men man opildner ikke helt og aldeles til fred og fordragelighed, når mure bygges og skarpladte våben viftes med ved grænseovergange, der spærres uden grund.
But then again; er vi bedre i Danmark?
Ved securitycheck i Zürich spekulerede jeg……hvor let ville det mon have været for en fremmed studerende, at tage med fly til København og håbe på at få indrejsevisum uden en endelig optagelse på undervisningsinstitutionen – og at foretage denne rejse sammen med sin ægtefælle?
Helt kort er den første uge gået med at banke hebræisk børnelærdom ind i kraniet, der egentlig havde vænnet sig til græske knuder.
At fryse i den dertil indrettede bungalow, der agerede sovested (for hjem var, er og bliver det ikke!).
'Sightseeing' i Den Gamle By's gadenetfletværk (SÅ meget Aladin!) er det også blevet til – der er kun én måde at lære sit nye hood at kende på: bliv væk og find vej igen ^^
Nyde afslappet familieselskab i Betlehem – morgenen begyndte med sol gennem gitteret,
og lyshungrende som man er, bliver man pludselig en dannebrogsfarvet størrelse, der knap kan udholde at have tøj, endsige taske, på.
Denne dag har vi brugt på at få en bolig i hus. Ah, men det lykkedes vist ikke. For der er liiige en hage ved, at man ikke har helt klare linier for hvilken valuta, der tales i – ellers havde vi haft et mindre palads at byde på; lyder det for godt til at være sandt, så er det det nok også.
Klokken nærmer sig aften, og tænk, man føler sig nødsaget til at stå tidligt op, for så vækkes man hverken af adhan eller kirkeklokkers kimen.
Her er spændende, farverigt og støjende. Alle tre ting på både det ene og andet niveau, for det er massivt hvor hungrende mennesker her er efter troens rettesnor og pengenes vægtige fylde.
Den næste uge?
Forhåbentlig en flytning, men ellers en tilbagevendende morgenvandretur til Spejdernes Bjerg. Flere finesser i det hebraiske. Tid til at være social med de nye studiekammerater. Noget sport af en afart?
Og vigtigst:
tid til at lege honeymoon ovenpå
bedre sent end aldrig skal man vel sige?
