………og derefter blev det lidt mere sært, for hvordan kunne det være, at dette mange-øjede, svævende monster havde fundet indpas i det gængse sprogbrug!?
indtil ti-øren endelig faldt:
Beholder - den, der iagtager!
………………………smart
Mange syn på samme sag lader det også til der er på religion.
Det skulle ikke komme som noget chok, for - hey! - Jerusalem er en hellig by
(er den så det i sig selv, eller er det forestillingen om 'Byen af Guld', der får folk til at gøre den til noget specielt? Resultatet er vel det samme…eller?)
"Jesus? Han var en god jøde [læs: en guttermand].
Det er ikke nemt at være jøde
–
tænk engang, vi skal være et lys for verden, og vi kan ikke engang finde ud af at få et land til at fungere, behandler en minoritet (hvis de da er det så mange børn som de spytter ud) som skidt og er ikke altid lige gode overfor andre jøder…eller jorden for den sags skyld.
Næh, Jesus havde fat i den lange ende, og gjorde det nemmere at være nær Gud."
(Håndværkeren)
"Jeg forstår bare ikke hvordan man som kristen kan sige, at det er Jesu gud, altså ikke Jesus selv, man tilbeder……Passer det?
For hvis Jesus på en eller anden manér er det/den man benytter som fokus, mens man i virkeligheden tilbeder noget andet……hvor forskelligt er det lige fra afguderi?
Hvis jeg har ret deri, så har kristne vel mere til fælles med hedningenes grundsynd end med den ellers krævede jødiske arv?
…hvad siger du til det, og hvor blev den der uforståelige trinitet af, hvis Jesus ikke selv er Gud på linie med Faderen og Ånden?"
(Rabbineren)
"Jesus var jøde - det er der vist ikke mange i dag, der benægter.
Paulus var, ligesom resten af apostlene, også jøde.
Hvilket han blev ved med at være.
Og han blev ved med at prædike jødedom alle sine dage!
Bevares, der kom noget helt og aldeles andet ud i sidste ende, men dér skulle idéen om 'muligheden for at tilslutte sig gudsfolket' gennem forfølgelsesperioder, hvis der da overhovedet var noget som martyrer?, forbi galningen Ignatius – der ønskede at blive malet til Kristus-mel™ af løverne – gennem den Konstantinske vending – hvorefter mange flere Kristus-grupper blev udraderet end under hedenske kejsere – og ende hos Theodosius I, som godt nok dekreterede, at den Nikænske kristentro skulle være universel, men lod Kejserkulten forsætte stort set uændret en god rum tid.
Altså.
Vi ender med en religion, der er åben for enhver, hvis og såfremt de fralægger sig al anden arv, men begyndte egentlig med en guide til hvordan man (som hedning) skulle tilslutte sig Jødernes arvelod, uden at lade sig omskære, uden at aflægge sig sin herkomst……bortset fra de hedenske guder. Well, næste emne: har der overhovedet fundet en 'parting of the ways sted', altså: hvis jøder og kristne skulle have været splittet op i to distinkte grupper, er det så sket mellem Paulus og Ignatius, mellem Ignatius og Theodosius I, skal vi forbi den rabbinske jødedoms magtstadfæstelse i ca 600 – eller endnu videre?
Lad mig SÅ høre nogle meninger"
('fessorerne)
"Jeg er vist endt med at være en blød kristen
–
nok er jeg vokset op i Bibel-bæltet, men jeg synes det er noget værre noget, hvis alle andre skulle være dømt til Helvede, bare fordi de ikke kan se det fede i en gud, der hænger med søm i hænderne……
I en overgang var jeg både kristen og bahai [?], men selvom begge grupper mente, at de var åbne, så kunne de ikke acceptere, at jeg elskede dem allesammen
–
så back in the US endte jeg med at fortælle den ene gruppe, at jeg nu var helt og aldeles i den anden lejr…og omvendt.
Det blev de allesammen sure over.
God damnit, hvorfor skal det være så svært at ville andre det godt gennem et behageligt forhold til The Man up There?"
(Den medstuderende med rødder i Jamaica)
Mange meninger, mange mennesker – nogle af dem omdanner deres hele liv til at passe til traditionen……rettere traditionerne.
Fascinerende er det - men det, der er spændende og anderledes udefra er måske gængst for 'de andre'?
Der kommer ikke billeder fra Me'a She'arim (det ultra-ortodokse kvarter), for de finder sig ikke i at blive udstillet som museumsgenstande;
dog, jeg ser frem til at få syn for sagn om hvorvidt bjørneskindshuerne bliver på når sommeren sig nærmer
