Palmesøndag
stod på optog fra OlieBjerget (der egentlig hedder Olivenernes Bjerg, men fred nu være med det) til den Gamle By. Brazilianere og Afrikanere gjorde deres til festligheden med sang og hopla – skønt!
Mit ringe bidrag var at vandre barfodet - lidt som at gå rundt om Tiruvannamalai's helligtop;
for forudgående vandrere havde opsamlet glasskår og det-der-er-værre for mig – min tak!
Hvilken udsigt!
Være det fra toppen, alle de tossede fyldt-til-randen-touristbusser, til hvem de lokale knægte forsøgte at sælge tilfældige grene som "gode palmer".
Eller fra én af mange kirker på vej ned.
Eller fra Lions Gate, mens den lokale Patriark kommer vandrende i lyserøde gevandter med et følge af 'spejdere', der holder en beskyttende kæde som bagtrop..............
Mandag
var vi inviteret til hjemligt Seder-måltid via Hebrew University's Student Union; en bus mod Tel Aviv, hvorfra vi blev afhentet og budt hjerteligt velkommen hos den amerikanske/marokkanske-familie
"I skal endelig Jer mætte nu, for køleskabet er bliver stort set hermetisk lukket, når den religiøse del af familien kommer – indtil vi sætter os til bords ved solnedgang"
De "religiøse" rører ikke elektriske aggregater - hvilket gjorde, at deres kusine drillede med deres elskede mobiler [viftende foran snuden på dem]
Med lidt engelsk, hebraisk og arabisk gik samtalen da nogenlunde – så vi har nu snakket med nogle, der er nærmere Gaza end de selv bryder sig om: Den yngste havde for kort tid siden fået indlagt ekstra undervisning…dermed undgik hun at sidde den vante skolebus, der på vejen hjem blev mål for et missil.
Suk igen.
Aftenen forløb som en sand kødfest, iblandet noget af et marathon gennem bønnebogen;
de "religiøses" husfar kunne givet sin Torah og mere til – men hvorfor jabbe gennem smukke ord?
Og så i det toneleje?
Så hellere færre, men dybfølte sætninger
[…så ville jeg måske også kunne fange lidt flere ord]
Eller er det mig, der ikke kan se det smukke i praksis?
Tirsdagen
gik med at sætte sig ind i Mountain-bike-anatomi, selvom det endnu er noget af et mysterium hvordan de "kræ" hænger sammen [gæstefamiliens far er cykelsmed, og var mere end hooked på, at vi skulle komme på besøg og ta' på tur i områdets bakker]
Samt kor-øvelse til
=>
Skær/Maundy/Grün-torsdag
En samlet luthersk gudstjeneste på Arabisk, Engelsk, Tysk, samt en smule dansk, norsk, svensk, finsk og tegnsprog.
Skønt at lægge stemme til et sådant arrangement.
Og hvor har vanen dog en enorm magt, for altervin skal da være rød?
Ikke i Redeemer Church lader det til, for dér er Kristi blod gyldent
(præcis som Arthur's bliver det i Garth Nix's syvende bog)
På den anden side - så faldt vanen fra i forhold til det, der lød bedre. Nok er dansk modersmål, men står man i tysk flok, så klinger Vater Unser bedre sådan.
Good Friday
havde jeg sat næsen op efter, for hér i Jerusalem skulle det da ha været en oplevelse af de usædvanlige - hvilket DR vist fik dækket, trods nyheder om, at den statslige radiokanal søger at løbe fra løfte og pligt overfor kristendom?
Dog, det blev en Laaaang fredag for mig - en mave i uorden er ikke til at spøge med
 |
| Smukt! Kristus står op med morgenrøden |
Påskedag
Begyndte med en morgenandagt ved Lise Nielsen kl 6.
En udsigt fra Augusta Victoria-hospitalet og helt til Jordan og det Døde Hav – så kan dagen ikke andet end at være godt begyndt!
Næste trin var et skud medicin til at rette kroppen op - intet utidsvarende opstandelseslegeme til undertegnede, tak, men fungerer den centrale region ikke, så er resten ikke meget værd......
Tredje trin var påsketjeneste i Redeemer Church (egtl Erlöser Kirche), og igen - korsang gør noget helt specielt ved de, der synger, samt rummet der synges op.
Ligesom det giver noget specielt, når de tre præster hver – på vej op ad kirkens gulv – udråber: " E R I S T E R S T A N D E N ! ! ! "
(
Kan man overdose på religiøse indtryk?
Hvis, så forklarer det da hvorfor jeg har haft behov for et par visitter hos det lokale sundhedsvæsen...en gang piller og en dosis væske, så burde skuden være på ret køl igen – tak for hjælpen sundhedsforsikring!
Har der da været så meget at se og tage stilling til?
....også i den grad
Den jødiske Pascha og den kristne Påske er i år stort set sammenfaldende (for vi regner jo ikke med samme kalender - hvilket Kejser Konstantin kan "takkes" for, med lovet bål og brand til formastelige, der måtte afvige fra 'kirkens enhed')
Alle jødiske hjem, også et lidet troende som det vi endnu bebor, har stået på den anden ende for at udrydde hver et spor der måtte være kornsorter.
Forårsrengøringen tager overhånd, og man forsøger at gøre kål på hvert et melkorn, der måtte gemme sig - og pludselig, så kan man ikke købe brød, gryn eller andet mættende mad-produkt: adgangen til brød, panerede sager og øl blokkes af stabler af "Kosher-le-pesach"-chips og specielle (usyrede) Maze-brød-s-produkter op i supermarkedet,
Skik følge (og sulte?) eller land fly.
Skikken er så ikke værre end en tur til Shu'a'fat, det arabiske nabo-område, hvor også jødiske familer med den kendetegnende kalot/kippa tager til for at gøre endogså indkøb på sabbat
)
