En dag · og endnu en · så går det nok

Papirnusseriet har stået på højeste niveau den ganske morgen og formiddag - mon ret kan ske fyldest?
Det vil jeg håbe, ikke mindst efter at ha' lyttet til flere af Birthe Rønn Hornbech's foredrag som fundet på DR;
jeg må endnu ærgre mig over hendes afgang, men mon ikke hun bliver ved med at gi' indspark til den danske debat?

Læsningen ville ellers ikke have taget skade a mere opmærksomhed, for nok føles de spirituelle lag i religionerne ikke aldeles fremmede, men på den anden side, så har non-duale tankebaner det ikke nemt i min binært farvede verdensanskuelse – være det indernes Advaita Vedanta eller disse sære Kabbalah-sekterikere.:

På sin vis skulle det være let at fatte, kristne taler jo også om creatio ex nihilo
Det bliver det dog ikke nemmere af - for er Gud selv intet...eller er alt blot støv?
Den gode løsning er selvfølgelig at frabede sig enhver speculatio majestatis, og holde fokus på den menneskevordende frelser.

Han møder blot modstand her – måske ikke så sært i et religiøst centrum, hvor flere absolutte sandheder mødes……måske jeg får et billede af ham den tyste protestor én af de følgende dage?
Han sad, ganske stilfærdigt, med et A3.5-ark i hånden, hvorpå der (i cykelforbifarten) kunne læses:
"Yahweh is true Gud, not triune.
Jesus is not our Christ, he will save no-one.
……"

En cykeltur til den Gamle By

En gudstjeneste om Hyrder, der hyrder sine lemminge-lamme-får.
Smukke tanker.
Smukke intentioner.
'ordgejl og mundsvejr' ville nogle mene

For hvad gør man når man ikke ser bevis på en nærværende, real Kraft?

Man løber sig en tur · fra Shu'afat til Bethlehem.

Lønnen var en solnedgang af de smukkere.

Jerusalem er andet end en gammel by,
er andet end et besat (og det må forståes på så mange måder man vil – er ånd-rige [i positiv forstand] ikke også fyldt af noget udefrakommende? Eller er vi alle det? For ingen har vel lyst til at blive stemplet som ånds-svag?) område
er andet end brok, brokker og mennesker.

Når solen putter sig i en sky,

der tager form af en lammeblød malmstrøm,

der spreder vingerne,

der åbner sig for solens ihærdige nedstigning,

som nu vil efterlade endnu en dag til mørkere timer,

og skyen antager en dues skikkelse,

blot som en brudt fugl Fønix

Det er squ lige til at blive religiøs af.

Er der lys åt håbe på?

al tid