Selv en fredag kan være begivenhedsrig

trods manglende undervisningsaktivitet:
En cykeltur, en træningsrunde, og så burde dagen være godt begyndt; kun at bevæge de små grå, dét nytter jo ikke noget – der skal nogle endorfiner til (de sætter sig også mindre på kroppen end den ellers så tillokkende chokolade)

Da Hebrew U holder weekend den sjette dag og sabbat,
håbede jeg, at de dominikanere jeg mødte til et symposium
[af den tørre slags, om end der da også blev disket op med vin og velanrettet fo'er]
havde ret i, at jeg kunne benytte deres bibliotek.
Dér, bag porte og (i disse nabolag normalt) andet befæstningsmateriale skjuler sig nemlig en guldgrubbe af materialer for videnshungrende angående studier af Kirken og dette område gennem tiderne
Men ak.
Efter en fejltur forbi.

http://www.aiar.org/

, der pænt verfede mig i den rigtige retning,
skulle det vise sig at processen med adgang er mere omstændelig end blot at troppe op (maile, vente på svar, udfylde skema, vedlægge billede, betale en slat, vente lidt mere, få en guidet tur, skrive under på lidt andet).

http://www.ebaf.info/

Det er nemlig – som alle andre her i det Hellige Land – et privat bibliotek.

Ærgerligt, men jeg forstår dem nu på sin vis godt; tænk hvis deres bøger skulle forsvinde, som de vistnok har en tendens til på Teo's bibliotek?!
Dér er det dog så luksuriøst at have 24timers adgang til – må det dog vare ved, selv efter oprykningen [hvornårend den så finder sted…?]

Resultatet af besøget er desværre et tilbageskridt i en målsætning, jeg satte mig for:
færre bøger til hyldemetrene. Det er bare pokkers svært, når noter i bøger ikke hører et bibliotek til, og længerevarende brug ej heller er aldeles velset.
Men tak til min gode ven Amazon; eller er vort forhold blot som hunden, der er menneskets bedste ven, og jeg, hunden, der afhænger af den store 'alfavnende' størrelse?



Noget helt andet.

men det hører med til historien.
Fredagsbønnen var i skrivende stund gået i gang;
men hvor mange er mon kommet gennem det massive opbud?

Ét er betjente, biler og afstpærringer,
noget andet er - som tilfældet har været i dag {eller har jeg bare ikke set nok fredage?} - den horde af forskelligt uniformerede, væbnede-til-tænderne-med-support-af-indtil-flere-pansrede-fartøjer
Trygt ser det ikke ud

Og tillid udstråler det heller ikke

Dét savner jeg, et samfund, hvor man stoler mere på hinanden.
Men er det blot en naiv drøm, der er på retur, er der ikke også hjemligt tale om behovet for lukkede grænser, netop på grund af elementer, der ikke kan holde sig til deres eget, og er grund til, at 'man' sætter kameraer op?

Måske det ville hjælpe med flere levende folk på gaden end denne mekaniske overvågning, der affolker områder, flytter de ubehagelige handlinger ud af den sete sjære, og afløser mennesker til fordel for teknologi

Strøtanker før et dyk ned i tryggere kår,
én af fire [én lille, to medio, én le-grande]
opgaver for at afslutte dette semester ret:
"som en hjort vil skingre efter vandes strømme,
ja, sådan vil min sjæl skingre til dig, Gud (Jahve)
etc."