Negev med Grad'sene

'Der er så dejligt ude på landet - det er man i hvert tilfælde blevet enige om,' siger Türells Navnløse i DR's podcast-aktuelle Radiodrama;

Er der også dejligt ude i ørkenen?
Ikke umiddelbart – solen bager ned, man indtager gerne 4-5 liter på nogle få timer, og planer må omstruktureres når flere viser sig at få det ilde af varmen (hvorfor vi gik glip af at komme til Israels svar på Grand Canyon – egtl. det største af tre enorme huller i jorden http://www.mitzpe-ramon.muni.il/)

Vi holdt pause ved en oase - nogle bruger tiden på at dase her…og nyde vandet til andet end tørst

Men der er smukt i det vilde og tørre, ufrugtbare og livsfjendtlige – smukt og godt behøver nemlig ingenlunde at følges ad; og måske 'godt' ikke altid er, hvad der er bedst for os…?
Hvis
så ville dyrelivet som fx de 15 leoparder, der endnu er tilbage i Negev
[2/3 af Israels område med blot 1/20 af befolkningen boende dér],
næppe være andet end trofæer på en rigmands hylde
(eller blot kreperet uden medviden af os, de ypperligste mordere)

David BenGurion skulle have sagt, at Negev er Israels håb – når situationen i Jerusalem og Tel Aviv engang bliver for uholdbare; med de telt-demonstrationer, der har været oppebudt indtil for nylig, så er opfyldelsen måske ikke aldeles langt væk?

På den anden side, så tog det Auroville i Tamil Nadu hen ved 40 år at blive så frodigt som det er i dag – mange mennesker må knokle for at gøre en ørken frugtbar, men med en stat til support, frem for frivillige givere, kan det måske lykkes lidt mere tjept?
Især når man ikke på samme tid absolut vil konstruere en kanal til at indføre en ny bevidsthed ind i verden……

Alt var engang den røde jord, der nu er isoleret til stierne, besat med enkelte træer. Efter at have beriget jorden, skal den vedvarende passes – sikke't hyr. Men STORslået er det; også den gyldne kuppel.